Kommunerne har pengene – bruger de dem?

Af Susanne Larsen
Adm. dir. i SAS Danmark, formand for Frivilligrådet

I Kolding Kommune bruger man hvert år masser af penge på den frivillige sociale indsats, fordi man mener, at det er en stor styrke for kommunens indsats, at den støttes op af frivillige sociale foreninger. Derfor får foreninger som De Frie Fugle, der består af eks-misbrugere, der arbejder for at give misbrugere en bedre livskvalitet, og Café Paraplyen, der er et værested for psykisk syge, ensomme, misbrugere og andre, hvert år støtte gennem de såkaldte § 18-midler.

§ 18-midlerne får kommunerne årligt gennem bloktilskuddet til at støtte den lokale frivillige sociale indsats, og en kommune som Kolding bruger faktisk tre gange så mange penge, som de får gennem bloktilskuddet.

Men ikke alle kommuner er så gode som Kolding. Tre ud af fire kommuner udbetaler mindre end det tilskud, de modtager fra staten, og en tredjedel af kommunerne anvender sågar under en tredjedel af bloktilskuddet. Det er ikke godt nok. Faktisk mener jeg, at det er ærgerligt, at kommunerne ikke investerer i det frivillige sociale arbejde, tusinder af danskere hver dag udfører i rådgivninger, væresteder, lektiehjælpsordninger, som besøgsvenner m.v.

Derfor er det vigtigt, at kommunen investerer i den lokale frivillighed og som et minimum anvender de midler, kommunen får fra staten til den frivillige sociale indsats.

Susanne Larsen
SAS-direktør og formand for Frivilligrådet

Kommunerne skal anerkende den værdi, den lokale frivillige sociale indsats har. De skal anerkende, at den frivillige indsats er et uvurderligt supplement til den kommunale indsats. De frivillige foreninger har mulighed for at nå udsatte borgere på en måde, kommunen ikke kan, bl.a. fordi man kan komme anonymt hos for eksempel De Frie Fugle. Det giver en tryghed og er med til at skabe en tillid til, at man ikke møder de ting, man betror det menneske, der sidder overfor, som en del af en kommunal sagsbehandling på et senere tidspunkt. Derfor har organisationer som f.eks. KFUM's sociale arbejde haft stor succes med arbejdsmarkedsrettede tilbud for brugerne af deres væresteder.

I dialog med de lokale frivillige organisationer kan kommunerne blive klogere på, hvor deres sociale indsats bør rette sig hen. Hvilke nye tiltag er der behov for? Hvilke problemer er på vej i kommunen? Hvor kan civilsamfundet med fordel spille med?

Jeg tror på, at tværgående samarbejde mellem sektorer - det være sig den frivillige sektor og erhvervslivet, skoleområdet m.v. - men også det tværgående samarbejde mellem kommunen og den lokale frivillighed, kan være med til at skabe innovation og nye idéer til indsatsen. Derfor er det vigtigt, at kommunen investerer i den lokale frivillighed og som et minimum anvender de midler, kommunen får fra staten til den frivillige sociale indsats. For kommunerne har pengene - de bruger dem bare ikke altid på den frivillige sociale indsats. Og det skal blive bedre.