K: Fattigdomsgrænser løser ikke problemet
![Hvis der er en fattigdomsgrænse, kunne man sige, at nu hæver vi det beløb, den gruppe mennesker modtager med 500 eller 1.000 kroner, og så er der ingen fattige. Så kunne vi alle sidde og smile og sige, nu er der ingen problemer, siger den konservative socialordfører Vivi Kier.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/76811/2976.jpg)
![Henrik Theil](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/Henrik-Theil,-finansredakto-2-48.jpg)
Henrik Theil
Til LO's ugebrev A4 forklarer hun, at hun hellere vil definere fattigdom med ord. Indsatsen skal ikke rette sig mod rådighedsbeløbet, men mod andre problemer, som hindrer mennesker i at komme ud på arbejdsmarkedet.
"Med fattigdom tænker jeg især på børnefamilier, hvor nogle børn står uden for fællesskabet i form af fritidsinteresser, og det, erkender vi, kan være et problem, og derfor har vi lavet tiltag, så børn kan gå til fritidsinteresser uden at skulle betale for dem," lyder det fra den konservative socialordfører.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er 196.000 danskere fattige ud fra EU's fattigdomsgrænser, der i grove træk siger, du er fattig, hvis din indkomst ligger på under halvdelen af, hvad samfundets midterste indkomstgruppe tjener.