Kommuner skal opstille mål for arbejdet med udsatte børn

NYHED: Velfærdsminister Karen Jespersen (V) vil gøre det lovpligtigt for kommunerne at opstille mål for deres arbejde med udsatte børn og unge.
Kommunerne skal blive bedre til at løfte opgaven med udsatte børn. Derfor vil Karen Jespersen (V) nu have kommunerne til at lave målsætninger for deres arbejde.
Kommunerne skal blive bedre til at løfte opgaven med udsatte børn. Derfor vil Karen Jespersen (V) nu have kommunerne til at lave målsætninger for deres arbejde. Foto: Altinget/Henrik
Kristine Bertelsen

Lovgivning på området vil sikre, at kommunerne bliver nødt til at følge op på målene for at se, om den indsats, de laver, virker.

Karen Jespersen (V)
Velfærdsminister
Kommunerne skal opstille klare mål for, hvordan de vil løse opgaven med udsatte børn. Det mener velfærdsminister Karen Jespersen (V), der vil fremsætte en lovændring på området i løbet af året.

Målsætning skal sikre kvalitet
"Med lovændringen vil vi forpligte kommunerne til at opstille mål for deres arbejde. Vi går ikke ind og lovgiver om, hvad målene konkret skal indeholde, blot at kommunerne skal opstille dem. Det vil forudsætte, at kommunerne skaffer sig større viden på området og viden om, hvad der foregår i deres kommune. F.eks. hvilke belastede familier kommunen har. Lovgivning på området vil sikre, at kommunerne bliver nødt til at følge op på målene for at se, om den indsats, de laver, virker," siger Karen Jespersen.

Velfærdsministeren understreger, at hun ønsker at styrke det kommunale selvstyre og ved lovændringen blot vil bidrage til at forbedre rammerne for selvstyret. Forslag om lovændring vil ske som en del af kvalitetsreformen.

S: Ministeren er for ukonkret
Forslaget fra velfærdsministeren kommer efter en del negativ omtale på området. I sidste uge fremlagde Ankestyrelsen en undersøgelse, der viser, at der i to ud af tre sager er fejl i sagsbehandlingen. Oppositionen mener, der er grund til bekymring på området. De kaldte torsdag Karen Jespersen i samråd om kommunernes mulighed for at håndtere sager med udsatte børn.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024