Indvandrerpiger gør i stigende grad oprør

KORT NYT: Piger med indvandrerbaggrund råber oftere om hjælp i sager om æreskrænkelse. Og ikke mindst sker det på et tidligere stadie. Det kan være med til, at forebygge de problemer om æreskrænkelse der ofte ses.
Lars Beck

Det seneste halvandet år er der indløbet 213 sager til Rigspolitiet om unge kvinder der har været udsat for æreskrænkende forbrydelser, eller frygter at blive det. Hos Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) har man oplevet en stigning i henvendelser fra piger, der enten trues med eller udsættes for vold på baggrund af æreskrænkelser. I 2006 modtog man ca. 200 henvendelser, et tal der i 2007 var 350. En stigning på omkring 70 pct.

Ifølge sekretariatsleder hos LOKK, Anne Mau, er det ikke nødvendigvis en konsekvens af, at der er kommet flere ofre, men snarere at der er flere, der tør sige fra.

Også socialantropolog ved Oslo Universitet Unni Wikan mener, at stigningen skyldes det øgede fokus på problemet. Et fokus der kun er blevet større efter æresdrabet på Ghazala Khan. Hun begrunder dette i de reaktioner, der var i Sverige efter et lignende æresdrab i 2002.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024