TEMA: Starthjælp, en ny gruppe af fattige
Marie Louise Gørvild
SkribentBetingelser for starthjælp
Der gives starthjælp, hvis man:
- Har opholdt sig i Danmark i færre end 7 år ud af de sidste 8 år. Dette gælder også for danske statsborgere, der har opholdt sig i et land uden for EU.
- Ikke kan forsørge sig selv.
- Er tilmeldt en arbejdsformidling.
- Benytter sig af de aktiveringstilbud, der tilbydes.
Starthjælpens størrelse
Satserne for den månedlige starthjælp er i 2008:
- 2.449 kr. for personer under 25 år, som bor hos forældrene.
- 4.926 kr. for personer under 25 år, som er udeboende.
- 5.940 kr. for enlige personer, der er fyldt 25 år.
- 4.926 kr. for gifte eller samlevende personer, der er fyldt 25 år.
Beløbene er skattepligtige.
I rene tal betyder det, at en enlig på starthjælp i 2008 modtager 5.940 kr. Til sammenligning modtager en enlig på kontanthjælp 9.219 kr.
Det får Dansk Socialrådgiverforening til at kritisere starthjælpen for at skabe en ny gruppe af fattige.
"I Danmark har man med kontanthjælp fastsat et niveau for, hvor lidt man kan leve for. Og så har regeringen alligevel ment, at en gruppe, primært af indvandrere, skal leve for det halve af kontanthjælpen. Det kan man ikke. Denne gruppe har ikke råd til senge til alle familiemedlemmer, de kan ikke ringe til deres familie i hjemlandet, og de må konstant søge om enkeltydelser, eksempelvis tandbehandling," siger Bettina Post, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, til Altinget.dk.
Selvom man i Danmark ikke har en officiel fattigdomsgrænse, opererer man inden for SKAT med en grænse for, hvornår man ikke kan inddrive forfalden gæld. Starthjælpsmodtagere har 3000 kr. mindre om måneden i forhold til denne grænse.
Siden 1. juli 2002 er nytilkomne flygtninge blevet forsørget af henholdsvis starthjælp og af introduktionsydelse
Introduktionsydelsen udbetales de første 3 år af nytilkomne flygtninge og familiesammenførtes ophold i Danmark
Efter tre år overgår de til starthjælp, hvor beløbssatserne er de samme.
Starthjælp udbetales, så længe modtageren ikke har opholdt sig lovligt i Danmark de sidste 7 ud af 8 år