Debat

Kandidatstuderende: Kommunerne spænder ben for deres egen fremtidige velfærd

Langt fra alle kommuner tilbyder de lærepladser til sosu-elever, som de er forpligtede til. Nogle vælger aktivt ikke at indgå flere lærepladsaftaler, selvom eleverne står i kø. Et opgør med den eksisterende tilgang kan være nødvendigt for at sikre fremtidens velfærd, skriver Kasper Fomsgaard Nielsen og Kirsten M. F. Ørting.

Sidste år havde flere kommuner, herunder Holbæk og Køge, svært ved at få nok sosu-elever. I Slagelse havde de netop den udfordring, men valgte alligevel kun at ansætte de mest kvalificerede elever, skriver Kasper Fomsgaard Nielsen og Kirsten M. F. Ørting. (arkivfoto)
Sidste år havde flere kommuner, herunder Holbæk og Køge, svært ved at få nok sosu-elever. I Slagelse havde de netop den udfordring, men valgte alligevel kun at ansætte de mest kvalificerede elever, skriver Kasper Fomsgaard Nielsen og Kirsten M. F. Ørting. (arkivfoto)Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når fremtiden for sosu-uddannelserne snart står til forhandling, er der særligt én ting, der er afgørende for, at flere elever kan gennemføre uddannelserne.

Hver elev skal i dag have en læreplads hos en af landets kommuner for at få den praktiske erfaring med faget. Uden en lærepladsaftale kan en sosu-elev ikke færdiggøre uddannelsen.

Alle kommuner er forpligtigede til at ansætte et bestemt antal elever, også kendt som deres minimumsdimensioneringer. Dog er det langt fra alle kommuner, der tilbyder det antal lærepladser, som de skal. Andre kommuner vælger aktivt ikke at tilbyde flere lærepladser, end de er forpligtigede til.

Fra 2022 til 2023 er et stigende antal elever optaget på sosu-uddannelserne, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik. Derfor kan behovet for lærepladser i fremtiden blive større.

Læs også

Kvalificerede elever

Sidste år havde flere kommuner, herunder Holbæk og Køge, svært ved at få nok sosu-elever. I Slagelse havde de netop den udfordring, men valgte alligevel kun at ansætte de mest kvalificerede elever.

Eksempelvis har Vordingborg Kommune i år sat en begrænsning på antallet af elever langt under det, som de er forpligtigede til, da de ellers ikke vil kunne overholde budgettet.

Kasper Fomsgaard Nielsen og Kirsten M. F. Ørting
Kandidatstuderende

Centerchef for Sundhed og Ældre i Slagelse Kommune Therese Gjerde Corfix siger om udfordringen: "Vi har svært ved at opfylde minimumsdimensioneringerne. Men vi holder stadig fast i, at vores elever skal være kvalificerede. Vi afviser også nogle, hvor vi er i dialog med dem om, hvad skal der til, for at du kan blive kvalificeret. Vi tager ikke bare ind for at leve op til dimensioneringen."

Der ses en stigning i antallet af sårbare elever på sosu-forløbet i Vive's rapport 'Støtte til fastholdelse af sårbare sosu-elever' fra 2022. Samtidig er arbejdsopgaverne i faget blevet mere komplekse.

Derudover betyder kommunernes økonomiske udfordringer på velfærdsområdet, at den enkelte kommune kan have svært ved at finde penge til at tiltrække flere kvalificerede elever.

Eksempelvis har Vordingborg Kommune i år sat en begrænsning på antallet af elever langt under det, som de er forpligtigede til, da de ellers ikke vil kunne overholde budgettet. Dette fremgår af et referat fra Social- og Sundhedsudvalgets møde 2. januar 2024.

Kommunernes håndtering 

Mens nogle kommuner ikke kan finde elever, har kommuner som Roskilde, Greve og Næstved ikke samme problem med at leve op til minimumsdimensioneringerne. Dog tilbyder Næstved Kommune kun det antal lærepladser, som de er forpligtigede til, selv om flere ansøgere står i kø.

Når visse kommuner ikke tilbyder nok lærepladser, og andre kommuner ikke ønsker at tilbyde flere, end hvad de er forpligtigede til, bidrager de ikke optimalt til at sikre flere sosu'er i fremtiden. 

Kasper Fomsgaard Nielsen og Kirsten M. F. Ørting
Kandidatstuderende

Centerchef for Sundhed og Ældre i Næstved Kommune Torben Hollmann udtaler: "Vi gør det udelukkende af økonomiske grunde. Og så er der et maks. Men vi kunne sagtens tage 100 mere."

Hver kommune kan derfor i en vis grad selv være med til at bestemme, hvor mange lærepladser de vil tilbyde.

Når visse kommuner ikke tilbyder nok lærepladser, og andre kommuner ikke ønsker at tilbyde flere, end hvad de er forpligtigede til, bidrager de ikke optimalt til at sikre flere sosu'er i fremtiden. 

​Snart starter forhandlingerne om en ny trepartsaftale for sosu-uddannelserne. FOA ønsker ifølge sektorformand for Social- og Sundhedssektoren Tanja Nielsen at hæve minimumsdimensioneringerne fra 9.000 til 12.000.

Spørgsmålet er, om en hævelse af minimumsdimensioneringerne alene vil gøre den store forskel for at sikre hænder til fremtidens velfærd, hvis ikke der sker et opgør med kommunernes individuelle tilgang til håndteringen af lærepladsaftaler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Klitmøller Hollmann

Spidskandidat (S), Region Sjælland, kommunal centerchef for sundhed og ældre, fhv. formand, social- og sundhedssektoren, FOA
social- og sundhedsassistent, ma. i organisationspsykologi

Tanja Nielsen

Sektorformand, FOAs Social- og Sundhedssektor
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen Herning 1997)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024