Aktionsgruppe: Skal flygtningebørn betale for bandepakken?

Af Solveig Munk
Socialrådgiver, Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen

En stramning af optjeningsperioden vil udsætte tusinder af nytilkomne børn for forskelsbehandling i forhold til børn fra øvrige familier, der har fuld ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud.

Den længere optjeningsperiode vil betyde en markant reduktion i flygtningefamiliers rådighedsbeløb, som vil føre til flere afsavn og større udsathed for børnene. Børn i flygtningefamilier udgør allerede den fattigste gruppe børn i landet.

Børnene skal nu sikre en finansiering af cirka 90 millioner kroner årligt, der skal bruges til bandebekæmpelse.

Justitsministeriet vurderer, at stramning af optjeningskravet vil ramme 19.500 børn i 2024.

Regeringen har sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fremsat lovforslag om Bandepakke lll, der skal finansieres ved nedskæring af børneydelser.

Finansieringen af bandepakken medfører en kollektiv afstraffelse af sårbare børn, og lovlydige familiers børn og unge skal dermed betale for kriminalitet, de ikke har andel i.

Solveig Munk
Socialrådgiver, Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen

Fra første januar 2018 skal forældre have boet eller arbejdet i Danmark i seks ud af de seneste ti år for at opnå fuld ret til børneydelserne fremfor to år i dag.

Fattige børn kan blive kriminelle voksne 
Nedskæring af børneydelser vil ramme mange flygtningefamilier, der i forvejen er hårdt presset af den lave integrationsydelse.

En ydelse, der ligger langt under den fattigdomsgrænse, regeringen afskaffede i 2015.

Regeringens mål med bandepakken er at bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed for borgerne. Finansieringen sker ved at hente pengene fra sårbare børn og unge.

Det virker paradoksalt, at regeringen vil bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed, men bruger midler, der kan drive den næste generation ud i tilsvarende kriminalitet.

Undersøgelser og forskning peger på den store betydning af familiers økonomiske forhold og børns opvækst i fattigdom for at udvikle kriminel adfærd.

Uligheden stiger 
Finansieringen af bandepakken medfører en kollektiv afstraffelse af sårbare børn, og lovlydige familiers børn og unge skal dermed betale for kriminalitet, de ikke har andel i.

Regeringsgrundlaget fra 2015 nævner: "Regeringen ønsker, at alle får en god start på livet og gode muligheder. Derfor skal vi yde en effektiv hjælp til dem, der vokser op under vanskelige kår og dem, der kommer skævt ind i livet".

Flygtningebørn er på grund af krig og terror blevet tvunget ind i en skæv og utryg livsbane. Regeringen har mulighed og ansvar for at medvirke til at genoprette de usikre livsforhold på et forsvarligt økonomisk grundlag.

Således at flygtningefamilier, der har fået opholdstilladelse, kan få effektiv økonomisk hjælp til at starte forfra på et nyt liv i Danmark.

Ifølge konventionerne er alle, uanset herkomst, lige for loven. Med regeringens seneste reformer er uligheden steget og vil stige yderligere, hvis en længere optjeningsperiode for børneydelser bliver vedtaget.

Lovforslag er måske i strid med konventioner
Syriske børnefamilier, der udgør den største del af sårbare familier på den lave integrationsydelse, er flygtet fra borgerkrig og har mistet alt.

Det eneste, forældrene har tilbage, er deres børn. Forældrenes største håb og ønske er, at børnene trives og udvikler sig til sunde samfundsborgere, der med tiden kan bidrage aktivt til vores samfund.

Det forudsætter, at børnene understøttes med økonomiske ydelser, der giver reelle muligheder for at blive velfungerende medborgere på lige fod med andre børn.

Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp og andre instanser har afgivet høringssvar med bekymring omkring lovforslaget, ikke mindst i henhold til FN's internationale konventioner.

Flygtningekonventionens artikel 23 nævner, at stater skal give flygtninge samme behandling som egne statsborgere, når det drejer sig om offentlig hjælp og understøttelse.

Ifølge Børnekonventionen skal barnet beskyttes mod alle former for forskelsbehandling, og barnets tarv skal komme i første række.

Varmt overtøj bliver en luksus  
Børneydelser er i sin tid indført som en hjælp ud fra den erkendelse, at det er dyrt at have børn.

De fleste danske familier bruger børnepengene på at købe overtøj, vinterstøvler, skolerygsæk og andre særlige udgifter til børn.

Flygtningefamiliers økonomi på integrationsydelse er i forvejen så dårlig, at børneydelsen nødvendigvis må indgå i husholdningsbudgettet for at sikre huslejen, og at børnene får mad på bordet.

Varmt overtøj og støvler er en luksus, der kommer i anden række. Ud fra disse fakta vil det få katastrofale konsekvenser med en tredobbelt stramning af optjeningsperioden.

Alle børnefamilier i Danmark skal have økonomi til basale livsfornødenheder og fritidsaktiviteter, så børnene kan udvikle deres potentialer.

Børn og unge er, uanset baggrund og etnicitet, Danmarks fremtid. Lad os tage hånd om dem, der har behov for særlig støtte fremfor at møde sårbare børn med fattigskabende sanktioner.

Vi vil opfordre aftalepartierne til at genoverveje finansiering af bandepakken via optjeningsprincippet for at undgå yderligere fattige opvækstforhold og afsavn for landets yngste medborgere.