Alarmklokkerne bør buldre, når statens lange arm kan tvangsfjerne ufødte børn

Inden længe fremsætter den socialdemokratiske social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil den store og forsinkede lovpakke, der går under navnet "Barnets Lov".

Lovpakken, der har baggrund i en aftale fra 2021 ved navn "Børnene Først" har været undervejs i en rum tid. Alle partier med undtagelse af Nye Borgerlige indgik i den oprindelige aftale i 2021, og siden blev Barnets Lov fremsat 6. oktober sidste år, blot for at bortfalde igen på grund af folketingsvalget i november.

I oktober sidste år var lovpakken lige i underkanten af tusind sider, og selvom der blev præsenteret en lang række forslag på alle disse sider, var der især ét forslag, der tiltrak sig opmærksomhed – blandt andet også her i Altinget: Nemlig forslaget om at give myndighederne magt til at tvangsbortadoptere børn allerede før fødslen.

Siden da har Pernille Rosenkrantz-Theil overtaget socialministerposten fra Astrid Krag, og lovpakken er efter sigende vokset yderligere i omfang. Alt tyder på, at Pernille Rosenkrantz-Theil holder fast i det vidtgående forslag fra sin forgænger om tvangsbortadoption før fødslen.

Der er noget urovækkende ved tanken om, at myndighederne får magt til at tage folks børn fra dem allerede i hospitalernes fødestuer

Claes Kirkeby Theilgaard

Konkret lægger forslaget op til, at myndighederne skal kunne ordne al sagsbehandlingen og træffe beslutning om en eventuel tvangsbortadoption under graviditeten, så at det ufødte barn umiddelbart efter fødslen kan fjernes og anbringes udenfor hjemmet.

Som det er i dag, skal barnet være mindst tre måneder gammelt, før myndighederne kan beslutte at foretage en tvangsbortadoption uden forældrenes samtykke. Men nu ønsker socialministeren, at myndighederne skal kunne beslutte at tvangsbortadoptere børn uden at kende forholdet mellem barn og forældre.

Der er altså tale om en væsentlig forringelse af retssikkerheden for såvel barn som forældre, hvilket flere juridiske eksperter også påpeger.

"En bortadoption er det mest drastiske indgreb, myndighederne kan gøre i retten til familieliv, som er en virkelig veletableret menneskerettighed. Set ud fra et menneskeretligt synspunkt er det meget mærkeligt at tage den mest drastiske beslutning på et ikke oplyst grundlag", har Anette Faye Jacobsen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder med speciale i børns anbringelser, således udtalt til Information.