21. juni 2024 kl. 04.35

Debat

Analyseinstitut: Små bosteder sikrer trygge og hyggelige hverdagsliv for handicappede

Små, specialiserede bosteder giver mindre stress og bedre livskvalitet for handicappede end større bosteder, skriver Niels Glavind.

Det er indlysende, at en meget blandet beboersammensætning på et bosted alt andet lige gør det sværere at sikre tilstrækkeligt personale med de forskellige specielle fagkundskaber, skriver Niels Glavind. — Det er indlysende, at en meget blandet beboersammensætning på et bosted alt andet lige gør det sværere at sikre tilstrækkeligt personale med de forskellige specielle fagkundskaber, skriver Niels Glavind.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Niels Glavind

Direktør, analysebureau Bureau 2000

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Begrebet "hygge" er ifølge sprogfolk et helt særligt dansk begreb.

Vi kan have forskellige præferencer, når det gælder indretning og stil i vores hjem. Men for de fleste af os er det gode hjem først og fremmest et sted, hvor vi hygger os.

Der er imidlertid borgere, der ikke er i stand til selv at få et hyggeligt hjem til at fungere. Det gælder de cirka 25.000 voksne handicappede, der bor i et botilbud.

De udgøres af vidt forskellige grupper: udviklingshæmmede, mennesker med autisme og lignende, personer med muskelsvind og så videre.

Men fælles for dem er, at de har for stort et støttebehov til at kunne klare sig i egen bolig, og at de derfor må finde et botilbud, når de bliver voksne og flyver fra reden. Gerne ét hvor der er mulighed for hygge.

Små bosteder sikrer hyggen

Kort fortalt er de bosteder, der bedst kan sikre et godt bomiljø, især små bosteder, hvor man ikke arbejder med alle mulige forskellige handicaps, men målrettet kan understøtte en bestemt gruppe.

Det burde ikke komme bag på nogen, men nu har vi også tal for det.

De bosteder, der bedst kan sikre et godt bomiljø, er især små bosteder.
Niels Glavind
Direktør, analysebureau Bureau 2000

Det fremgår nemlig af en ny undersøgelse, Bureau 2000 – analyse og forskning har foretaget i samarbejde med Lev og græsrodsbevægelsen #enmillionstemmer.

Bureau 2000 har gennemført en spørgeskemaundersøgelse til ledere og medarbejdere på alle landets bosteder. De spørges for eksempel om, hvor ofte der opleves en stresset hverdag – hvilket vel er det modsatte af hygge.

Ser man på ledernes svar, oplever 37 procent mindst en gang om ugen, at hverdagen er stresset. Medarbejderne svarer omtrent det samme. Men der er stor forskel på bostederne.

For ser vi på bosteder med mindre end 20 pladser, hvor beboerne har et ensartet støttebehov, er der "kun" 19 procent, der har en hverdag præget af stress mindst en gang om ugen.

Tager vi derimod bosteder med 20 pladser eller mere med en blandet beboersammensætning, er det 53 procent, hvor hverdagen ifølge lederne præges af stress mindst en gang om ugen.

Mangel på tid og personale

Undersøgelsen viser, at helt det samme mønster går igen, hvis man spørger lederne, hvor ofte de oplever følgende udfordringer:

Beboere, der ønsker hjælp, må vente for længe
Der er ikke tid til at hjælpe beboere med aktiviteter, de ønsker
Der er ikke nok tid til at yde den hjælp, som handleplanen anviser
Personalet må skære pårørende af

Og store bosteder med en blandet beboersammensætning har også flest problemer, når det gælder om at rekruttere nye medarbejdere og håndtere beboere, der har udadreagerende adfærd.

Læs også

DH og Socialrådgiverne: Hvorfor skal der spares på handicapområdet, når dansk økonomi vokser?

Debat

Det skal for god ordens skyld understreges, at dette bygger på gennemsnitstal. Der er naturligvis store institutioner, der har en høj kvalitet, og små bosteder, der er mindre velfungerende. Men ellers er billedet helt éntydigt: Små, specialiserede bosteder klarer sig alt andet lige bedst.

Afhængige af hjælp

Et godt hverdagsliv er naturligvis ikke kun et spørgsmål om hygge. De fleste af os synes også, at der gerne må ske noget indimellem.

På det punkt er folk med handicap ikke anderledes end os andre.

De handicappede er mere afhængige af hjælp, hvis de skal have oplevelser i hverdagen.
Niels Glavind
Direktør, analysebureau Bureau 2000

Men de handicappede er mere afhængige af hjælp, hvis de skal have oplevelser i hverdagen.

Det gælder, hvis man eksempelvis vil have fælles sociale aktiviteter på bostederne.

Og for mange beboere gælder det også, at de er afhængige af ledsagelse, hvis de vil have en tur ud af huset. Men her er mulighederne blevet indskrænket de senere år.

Bureau 2000's undersøgelse viser, at cirka 6.000 voksne handicappede bor på et bosted, hvor man de seneste fem år på grund af besparelser har indskrænket mulighederne for at få ledsagelse ud af huset.

Omkring 4.000 bor på bosteder, hvor man har sparet på de sociale aktiviteter.

En række vidnesbyrd fra ledere og medarbejdere fortæller om konsekvenserne af disse besparelser: Beboere, der bliver svære at nå ind til, bliver desperate, måske udadreagerende. Kort sagt en kilde til den hverdagsstress, mange oplever.

Kortsigtede besparelser

Undersøgelsen belyser, hvordan man på handicapområdet er kommet ind i en ond cirkel.

75 procent af lederne oplyser, at beboerne i dag har flere komplicerede og vanskelige udfordringer, end man så for fem år siden. Kun én procent mener det modsatte.

Det skyldes i vidt omfang kortsigtede "besparelser" på handicapområdet og andre steder, der har ført til en dårligt fungerende børne-og ungdomspsykiatri, manglende støtte i skolen til elever med svære udfordringer, dårlig kapacitet i voksenpsykiatrien, kommunal trækken-i-langdrag, før en borger får plads i et botilbud og så videre.

Læs også

Rådgiver: Handicapaftalen viser, at politikerne ikke forstår den virkelighed, de laver politik om

Debat

Det betyder igen voksende støttebehov for beboerne, og selv om dette kun delvis kompenseres, oplever kommunerne at budgetterne på handicapområdet overskrides gang på gang.

Det søger man så mange steder at kompensere ved nye besparelser. For eksempel endnu mindre mulighed for udgang til beboere, som måske bliver endnu sværere at hjælpe til at kunne klare mere af deres hverdagsliv selv.

Blandet beboersammensætning

Meget tyder på, at ikke mindst en meget blandet beboersammensætning har en negativ virkning på miljøet.

Det viser sig, at man især finder uensartet støttebehov i de bosteder, kommunerne selv driver. Det hænger formentlig sammen med to forhold:

Meget tyder på, at ikke mindst en meget blandet beboersammensætning har en negativ virkning på miljøet.
Niels Glavind
Direktør, analysebureau Bureau 2000

For det første mener man i nogle kommunale forvaltninger, at man kan spare penge ved at "hjemtage" borgere fra specialtilbud.

Ordet "hjemtage" lyder jo også positivt.

For det andet har de botilbud, der for eksempel er selvejende eller drives af en fond, mulighed for at sige nej til at modtage en borger – især, hvis der ikke følger tilstrækkelige ressourcer med.

Den mulighed har et kommunalt bosted ikke.

Det er indlysende, at en meget blandet beboersammensætning på et bosted alt andet lige gør det sværere at sikre tilstrækkeligt personale med de forskellige specielle fagkundskaber.

Og mangel på rigtig støtte betyder ikke alene et dårligere liv for den handicappede. Det koster også på sigt, hvis han eller hun ikke får hjælp til at blive mere selvhjulpen.

Kortsigtede besparelser endnu engang. Desværre er der ikke meget, der tyder på, at det vil blive bedre med handicapreformen.

Politik har aldrig været vigtigere