DH og Socialrådgiverne: Hvorfor skal der spares på handicapområdet, når dansk økonomi vokser?

Dansk økonomi har det godt. Væksten stiger. Inflationen er på vej ned. Der er penge i statskassen – og med opjusteringen af det økonomiske råderum er der pludselig 11,25 milliarder kroner mere end forventet.

Kigger man på den handicapaftale, som et flertal har indgået, så skulle man dog tro, at dansk økonomi var udfordret.

Aftalen skal nemlig reducere udgifterne til det specialiserede socialområde.

Sagt med andre ord: I en tid, hvor økonomien klarer sig bedre end forventet, vil politikerne spare på hjælpen til børn med særlige behov, borgere med handicap og psykisk syge.

Det er ikke til at forstå, og således må man jo kigge sig om efter andre forklaringer.

Kan politikernes spareiver måske skyldes et folkeligt krav? Næppe.

En dugfrisk måling viser, at et massivt flertal af danskerne – faktisk hele 70 procent – ønsker at bruge flere penge på handicapområdet, så borgerne kan få den nødvendige hjælp.

Økonomi over støtte

Det er en ingen hemmelighed, at udgifterne til det specialiserede socialområde, som også dækker handicapområdet, er steget de seneste år.

Der er flere mennesker med handicap, som har brug for støtte. Der er også flere, som har komplekse problemstillinger, hvor flere udfordringer er til stede på samme tid.

Og så lever mennesker med handicap heldigvis også længere. Det bidrager alt sammen til, at handicapområdet har brug for flere penge, end mange kommuner har til rådighed.

På hver sin side af det kommunale mødebord mærker vores medlemmer konsekvenserne af et presset handicapområde.

Signe Færch og Thorkild Olesen
Hhv. forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening og formand, Danske Handicaporganisationer

På hver sin side af det kommunale mødebord mærker vores medlemmer konsekvenserne af et presset handicapområde.

Borgerne oplever, at sagsbehandlingen kan trække i langdrag, inden de måske ender med at få afslag på den hjælp og støtte, som de har brug for.

Socialrådgiverne mærker, at arbejdspresset slår skår i arbejdsglæden, mens økonomiske hensyn sætter fagligheden under pres. Derfor vil vi gerne opfordre regeringen til at tænke i investeringer frem for hurtige besparelser.

Det er helt oplagt at bruge en del af det økonomiske råderum til at sikre det løft af handicapområdet, som både borgerne, socialrådgiverne og befolkningen efterspørger.  

Hurtige besparelser betaler sig ikke

Vi er overbeviste om, at investeringer i forebyggelse, tidlige indsatser og den rette hjælp er helt afgørende for både at sikre høj livskvalitet hos mennesker med handicap og for at bruge samfundets penge klogt.

Vi kan undgå, at så mange ender på forsørgelsesydelser, i mistrivsel eller med komplekse – og dyre – udfordringer.