Baptistkirken udsender medarbejder til Burundi og Rwanda
Jonas Norgaard Mortensen er ansat som Baptistkirkens nye udsendte i Burundi og Rwanda.
![Kristian Tolbøll](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4915-kristian-tolboell-2-48.jpg)
Kristian Tolbøll
RedaktionsassistentBaptistkirken udsender Jonas Norgaard Mortensen og hans familie til Burundi og Rwanda, hvor de skal arbejde med kirkeliv og udvikling i de to centralafrikanske lande.
Det skriver Baptistkirken i en pressemeddelelse.
Jonas Norgaard Mortensen er forfatter til flere bøger om menneskesyn og velfærd. Han kommer senest fra en stilling som administrerende direktør for psykolog- og konsulentfirmaet Institut for Relationspsykologi, hvor han har været ansat siden september 2015.