Boganmeldelse: Terroristernes eldorado

ANMELDELSE: Bogen "Al-Qaeda i Europa" dokumenterer ufattelig europæisk naivitet i kampen mod islamistisk terrorisme. Pligtlæsning.
Udsnit af bogens forside.
Udsnit af bogens forside.Foto: Gyldendal
Erik Holstein

Det var en udbredt opfattelse, at når disse fanatiske islamiske fundamentalister først befandt sig i det fredelige sekulariserede Europa, ville de indstille deres voldelige aktiviteter og finde sig til rette i en rolig tilværelse. Europæerne var også naive nok til at foregøgle sig selv, at de ved at give de hellige krigere politisk asyl havde sikret sig mod selv at blive genstand for fundamentalisternes dødbringende vrede. Disse formodninger viste sig at være uden bund i virkeligheden.

Lorenzo Vidino
Forfatter og terrorforsker
Fakta
Lorenzo Vidinos "Al-Qaeda i Europa" er udkommet på Gyldendal. Bogen koster 299 kr. og er på 408 sider.

Kilde: Altinget.dk

Det var ikke, fordi det skortede på advarsler. Da hadefulde islamister - flere eftersøgt for terror i den muslimske verden - i 70'erne og 80'erne begyndte at bosætte sig i Europa, blev der råbt vagt i gevær fra de moderate regimer i Mellemøsten.

Men den ene efter den anden europæiske regering vendte det døve øre til. Resultatet ser man i dag, hvor den islamistiske terror ikke "kun" er vendt mod Mellemøsten men også mod de europæiske værter. Terrorbomberne i Madrid og London og mordet på Theo van Gogh i Holland er et direkte resultat af mange års strudsepolitik.

Det er en af hovedpointerne i Lorenzo Vidinos veldokumenterede og tankevækkende bog "Al-Qaeda i Europa", som Gyldendal fortjener al mulig ros for at have oversat og udgivet i Danmark. Forfatteren arbejder for den amerikanske antiterror-tænketank The Investigative Projekt, og han har vidnet for den amerikanske kongres om den islamiske terrorisme i Europa.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024