Danmark får ny regering: "Det betyder ikke, vi er enige om alt"
Socialdemokratiet er blevet enige med Venstre og Moderaterne om at danne en regering. Regeringsgrundlaget præsenteres onsdag, mens ministerlisten først kommer torsdag.
Emma Qvirin Holst
JournalistEfter 43 dage med forhandlinger får Danmark en ny regering.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) har tirsdag aften meddelt dronningen, at hun er parat til at danne en regering over midten bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
"Det er de her tre partier, som er blevet enige om at påtage sig ansvaret sammen. Det glæder vi os til at fortælle mere om i morgen," siger den kongelige undersøger Mette Frederiksen foran Amalienborg.
Aftenens besøg hos dronningen bliver efterfulgt af et pressemøde onsdag, hvor de tre partiledere vil præsentere ”de store linjer og balancer” i det nye regeringsgrundlag. Herefter vil det nye ministerhold blive præsenteret på Marienborg på torsdag.
Mette Frederiksen ville ikke løfte sløret for mere af det politiske indhold ved sit korte møde med pressen efter besøget hos dronningen. Men hun fortalte, at de tre partier har høje ambitioner for klimaet, øget beskæftigelse og reformer.
"Hvad kendetegner den her regering? Det gør samarbejde, og at vi vil meget sammen politisk. Det bliver også et arbejdsfællesskab, og det kommer vi til at uddybe i morgen. For det, at vi går i regering sammen, betyder jo ikke, at vi er enige om alt. Men vi vælger nu at gå ind i et arbejdsfællesskab med hinanden, fordi det er det, vi mener, er bedst for vores land,” siger Mette Frederiksen.
Historisk regeringssamarbejde
Med aftalen om en ny regering er statsminister Mette Frederiksen nået i mål med det, hun gik til valg på, nemlig ambitionen om at danne en regering hen over midten.
"Jeg har ment igennem en længere periode, at det er det, vores land har brug for," siger Mette Frederiksen tirsdag aften.
Det er første gang siden det kuldsejlede SV-samarbejde i 1978, at de to historiske arvefjender – Socialdemokratiet og Venstre – igen deler regeringskontorer.
Denne gang får de selskab af Moderaterne. Det betyder, at den nye regering råder over i alt 89 mandater. Reelt er det altså en flertalsregering, da der ikke er 90 mandater imod den. Det skyldes, at regeringen støttes af mindst tre nordatlantiske mandater, og dermed kan regeringen i teorien få vedtaget alle sine politiske forslag i Folketinget uden foregående forhandlinger med støttepartier.
Den nye regering vil dog gå efter at lande brede aftaler.
"Vi vil aktivt afsøge og afdække, om vi kan lave bredere flertal end det, vi præsenterer i kraft af os selv," siger Mette Frederiksen.
Uro i V-bagland
Deltagelsen i midterregeringen var oprindeligt ikke Venstres ambition. Men efter valget, hvor Mette Frederiksen fik et snævert rødt flertal på 87 mandater, begyndte Venstre at søge mod Socialdemokratiet med argumentet om, at partiet vil søge mest mulig indflydelse.
Vejen mod regeringsdeltagelsen har dog krævet et markant kursskifte for Venstre, hvilket partiformand Jakob Ellemann-Jensen selv har kaldt for et løftebrud. Både Moderaterne og Venstre er endt med at droppe kravet om en advokatvurdering af, hvorvidt der kan føres en sag mod Mette Frederiksen på baggrund af hendes rolle i minksagen.
Det har skabt uro i Venstres bagland, hvor de tungeste stemmer dog indtil videre har støttet Jakob Ellemann-Jensens tilnærmelser til Socialdemokratiet og ambitionen om en bred regering.
Nu vil regeringsgrundlaget – som altså præsenteres onsdag – vise, om hvilket aftryk de tre partier hver især har sat på den nye midterregerings politik.