Direktører i Fredensborg Kommune skifter ansvarsområder
Omstrukturering i Fredensborg Kommune betyder, at direktør Mads Toftegaard bliver ny chef for børne- og skoleområdet, mens direktør Lina Thieden får ansvaret for ældreområdet.
Mikkel Bødker Olesen
RedaktionsassistentMandag aftalte byrådet i Fredensborg Kommune at ændre organisationen i kommunen, så det nuværende Center for Læring, Fritid og Sundhed bliver delt i to, så der fremover bliver et Center for Skole og Dagtilbud og et Center for Kultur, Fritid og Sundhed, skriver SN.dk.
Omstruktureringen bevirker, at de to direktører Mads Toftegaard og Lina Thieden bytter ansvarsområder, så Mads Toftegaard fremover får ansvaret for børne- og skoleområdet, mens Lina Thieden overtager ældreområdet.
Derudover søger kommunen nu en ny centerchef, der får ansvaret for kultur-, fritids- og sundhedsområdet i Fredensborg Kommune.