Enhedslisten savner penge til sociale indsatser i ny boligaftale
AFTALE: Boligsociale indsatser får ikke midler med ny boligaftale. Enhedslisten frygter ghettoisering, mens boligminister Kaare Dybvad har fokus på renoveringer.
Maria Neergaard Lorentsen
JournalistTirsdag landede regeringen en ny boligaftale. Men et punkt, der ikke er nævnt i aftalen, er den boligsociale indsats.
Med parallelsamfundsaftalen i 2018 blev midlerne til boligsociale indsatser reduceret med 100 millioner årligt – en post, der tidligere lå i boligaftalen.
Flere aktører frygter, at nedskæringen kan føre til ghettoisering i udsatte områder og havde derfor håbet på, at den boligsociale indsats ville blive et punkt i boligaftalen dette forår.