Eva Kjer gav bolden videre til Karen J.

NYHED: Eva Kjer Hansen (V) gav i både overført og bogstaveligste forstand bolden videre til den nye socialminister Karen Jespersen (V).
Eva Kjer spiller bolden videre til Karen Jespersen i Sicialministeriet
Eva Kjer spiller bolden videre til Karen Jespersen i SicialministerietFoto: Altinget/Rasmus
Martin Kaae

Socialministeriet blev det mest besøgte af de tre ministerier, der onsdag holdt receptioner i anledning af ministerrokaden. Enkelte medarbejdere tolkede det over kransekagen som klart bevis for, at Socialministeriet er det vigtigste af alle ministerier - men med al respekt, så skyldtes en del af interessen nok også, at den nye chef hedder Karen Jespersen (V).

Helt ny er hun dog ikke. I 2000 sagde hun farvel til ministeriet efter knap syv år som minister, så Karen Jespersen kender huset, resortområdet og en del af medarbejderne.

Det skinnede igennem i departementchef Thomas Børners tale:
"Du har været her før, så vi ved, at du er engageret og vil arbejde solen sort. De store ting forude er satspulje-forligt og kvalitetsreformen, men jeg ved også, at du kommer med mange nye ideer. Og du skal vide, at huset er toptunet til at hjælpe dig med at realisere dem," sagde Børner, der var afdelingschef i ministeriet fra 1997-2000.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024