4. april 2006 kl. 23.58, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00
Færre svage, flere stærke udlændinge til Danmark
DOKUMENTATION: Regeringen vil allerede i 2010 have 25.000 flere indvandrere i arbejde. Samtidig skal Danmark tage færre lavt-uddannede indvandrere og åbne mere op for adgang af højt-uddannede udlændinge, der kan berige samfundet. Læs konklusionerne om integration i velfærdsudspillet.
![Rasmus Nielsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/6-rasmus-nielsen-2-48.jpg)
Rasmus Nielsen
UdgiverIngen forfatter
Ingen forfatter
Integration fik sin tredjedel af den samlede opmærksomhed, da tre topministre - Anders Fogh Rasmussen (V), Bendt Bendtsen (K) og Thor Pedersen (V) - i dag i Statsministeriet præsenterede det længe ventede velfærdsudspil, "Fremtidens velfærd og velstand".
(foto: stm.dk)
"Det skal være lettere at komme til Danmark, hvis man har kvalifikationer. Vi vil gerne have flere udlændinge, hvis de kan berige Danmark," sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen bl.a.
Nedenfor har Altinget|Integration samlet de to centrale integrationsafsnit i udspillet, nemlig introduktion og forslag. Særligt interesserede kan læse videre ved at anvende linket nederst.
Dokumentation
Dokumentation:
Introduktion: Bedre integration
For indvandrere og efterkommere er beskæftigelse vejen til at lære det danske samfund at kende. Et arbejde åbner mulighed for at forsørge sig selv og sin familie, og for at skabe sig et bedre liv. Flere indvandrere i arbejde vil også sikre mod et mere opdelt samfund og bidrage til langsigtet balance i velfærdssamfundets økonomi. I de seneste år er flere indvandrere og efterkommere kommet i arbejde. Der er gennemført mange initiativer, og det går den rigtige vej. Men der er fortsat muligheder for at gøre det bedre. Mange med indvandrerbaggrund står helt uden for arbejdsmarkedet, og gruppen er overrepræsenteret blandt langtidsledige overførselsmodtagere. Det er en tendens, der kan blive stærkere fremover, fordi personer med indvandrerbaggrund vil udgøre en voksende andel af befolkningen. For at vende den udvikling kræves en betydelig indsats fra alle dele af samfundet. Det gælder stat og kommuner, arbejdsmarkedets parter og indvandrerne selv. Det fleksible danske arbejdsmarked betyder, at der hvert år er mange jobåbninger. Men for personer med indvandrerbaggrund kan konkurrencen være hård på grund af relativt høje mindstelønninger, og fordi lønspredningen er ret begrænset. Desuden er ydelsesniveauet i nogle tilfælde en barriere, som begrænser tilskyndelsen til at søge de jobs, der er. Betingelserne for at styrke beskæftigelsen for personer, som ellers har svært ved at finde job, er ekstraordinært gode i disse år. Den lave ledighed og manglen på arbejdskraft i mange erhverv medfører mange jobmuligheder også for personer uden uddannelse. For at udnytte de gode betingelser fuldt ud skal der gøres mere for at sikre, at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet og har lyst til at søge de ledige jobs. Samtidig skal styrkelsen af navnlig erhvervsuddannelserne være med til at forøge beskæftigelsesmulighederne for de unge indvandrere og efterkommere på lidt længere sigt. Samtidig skal de senere års udlændingepolitik videreføres med sigte på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft udefra og understøtte indsatsen for at øge beskæftigelse og integration for indvandrere, der i forvejen er i landet.
Regeringens forslag
Udlændingepolitikken skal tilpasses for at sikre, at Danmark står bedre i konkurrencen om højtkvalificeret international arbejdskraft. Større indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft styrker velstand og produktion og kan også medføre større efterspørgsel efter ufaglærte. Et udenlandsk bidrag til dansk beskæftigelse vil også bidrage til at forlænge det nuværende opsving, hvor mangel på arbejdskraft truer med at dæmpe fremgangen. Desuden vil et skift i indvandringen i retning af flere højtuddannede kunne styrke de offentlige finanser i et vist omfang.Flere indvandrere med job på hånden
I dag gives opholdstilladelse til udlændinge med
jobtilbud inden for bestemte brancher, f.eks. IT-
specialister, ingeniører og læger.
Ordningen anvendes kun i begrænset omfang.
I 2005 kom 609 personer til Danmark på jobkortordningen, heraf var 447 IT-specialister – flest fra
Indien og USA.
Det foreslås at føje flere jobtyper til listen, der udløser opholdstilladelse.
Det foreslås endvidere at udvide ordningen, så der
også gives opholdstilladelse til alle udlændinge, som
kan fremvise et konkret jobtilbud med en årlig aflønning
over 375.000 kr. Beløbsgrænsen betyder, at
ufaglærte og andre med lønninger i den lave ende
ikke bliver udsat for øget konkurrence.
Green card-ordning
Uden ansættelseskontrakt har udlændinge, der
ønsker at arbejde i Danmark og kommer fra lande
uden for Norden og EU, i dag ingen adgang til det
danske arbejdsmarked.
Det er ofte ressourcekrævende for danske virksomheder at rekruttere internationalt. Og velkvalificerede
ansøgere fra udlandet kan først gå i gang med at
arbejde, når der foreligger en arbejdstilladelse. Det
begrænser antallet af højtkvalificerede udenlandske
ansøgere i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Det foreslås derfor at etablere en green card-ordning, der giver særligt velkvalificerede udlændinge mulighed for opholdstilladelse i op til 6 måneder
med henblik på at søge arbejde i Danmark.
Green card-ordningen er et pointsystem, der giver
udlændinge point efter kvalifikationer. Pointene kan
f.eks. afhænge af uddannelse, sprogfærdigheder, erfaring og alder.
Finder udlændingen ikke et job indenfor de 6 måneder, udløber opholdstilladelsen. Finder udlændingen
fast job, der lever op til de almindelige kriterier for
opholdstilladelse med henblik på arbejde inkl. den
udvidede jobkortordning, kan opholdstilladelsen
forlænges med 3 år ad gangen, og udlændingens
familie gives adgang til at bo og arbejde i Danmark.
Udlændingen skal kunne forsørge sig selv og sin
familie, hvilket skal dokumenteres med en bankgaranti.
Green card for udenlandske studerende
Regeringen har tidligere indført en ordning, som
giver nyuddannede udlændinge med særlige kvalifikationer mulighed for opholdstilladelse i tre måneder
efter afslutningen af studiet. Ordningen giver den
nyuddannede en mulighed for at søge arbejde i
Danmark.
Det foreslås at udvide denne ordning, så udlændinge, som har færdiggjort en videregående uddannelse i Danmark, fremover kan få opholdstilladelse i op til seks måneder i forlængelse af studiet med henblik på at søge job i Danmark.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i
udkastet til regeringens globaliseringsstrategi om en
udvidelse af friplads- og stipendieordningen for studerende uden for EU/EØS. Herved får danske videregående uddannelser mulighed for at tiltrække flere
dygtige udenlandske studerende inden for prioriterede områder.
Introduktion: Bedre integration
For indvandrere og efterkommere er beskæftigelse vejen til at lære det danske samfund at kende. Et arbejde åbner mulighed for at forsørge sig selv og sin familie, og for at skabe sig et bedre liv. Flere indvandrere i arbejde vil også sikre mod et mere opdelt samfund og bidrage til langsigtet balance i velfærdssamfundets økonomi. I de seneste år er flere indvandrere og efterkommere kommet i arbejde. Der er gennemført mange initiativer, og det går den rigtige vej. Men der er fortsat muligheder for at gøre det bedre. Mange med indvandrerbaggrund står helt uden for arbejdsmarkedet, og gruppen er overrepræsenteret blandt langtidsledige overførselsmodtagere. Det er en tendens, der kan blive stærkere fremover, fordi personer med indvandrerbaggrund vil udgøre en voksende andel af befolkningen. For at vende den udvikling kræves en betydelig indsats fra alle dele af samfundet. Det gælder stat og kommuner, arbejdsmarkedets parter og indvandrerne selv. Det fleksible danske arbejdsmarked betyder, at der hvert år er mange jobåbninger. Men for personer med indvandrerbaggrund kan konkurrencen være hård på grund af relativt høje mindstelønninger, og fordi lønspredningen er ret begrænset. Desuden er ydelsesniveauet i nogle tilfælde en barriere, som begrænser tilskyndelsen til at søge de jobs, der er. Betingelserne for at styrke beskæftigelsen for personer, som ellers har svært ved at finde job, er ekstraordinært gode i disse år. Den lave ledighed og manglen på arbejdskraft i mange erhverv medfører mange jobmuligheder også for personer uden uddannelse. For at udnytte de gode betingelser fuldt ud skal der gøres mere for at sikre, at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet og har lyst til at søge de ledige jobs. Samtidig skal styrkelsen af navnlig erhvervsuddannelserne være med til at forøge beskæftigelsesmulighederne for de unge indvandrere og efterkommere på lidt længere sigt. Samtidig skal de senere års udlændingepolitik videreføres med sigte på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft udefra og understøtte indsatsen for at øge beskæftigelse og integration for indvandrere, der i forvejen er i landet.
Regeringens forslag
Udlændingepolitikken skal tilpasses for at sikre, at Danmark står bedre i konkurrencen om højtkvalificeret international arbejdskraft. Større indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft styrker velstand og produktion og kan også medføre større efterspørgsel efter ufaglærte. Et udenlandsk bidrag til dansk beskæftigelse vil også bidrage til at forlænge det nuværende opsving, hvor mangel på arbejdskraft truer med at dæmpe fremgangen. Desuden vil et skift i indvandringen i retning af flere højtuddannede kunne styrke de offentlige finanser i et vist omfang.
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen