Familiesammenføring er OK efter job i EU-land
Henrik Theil
Dommen får betydning for de særlige tilfælde, hvor en dansk borger bosætter sig i et andet EU-land for at arbejde. Hvis danskeren etablerer familie med en person fra et tredjeland og siden vil vende tilbage til Danmark, kan hele familien rejse med. Det gælder selv om den danske statsborger ikke har arbejde eller udfører anden økonomisk aktivitet ved hjemkomsten.
Det Radikale Venstre hilser dommen velkommen som en glædens dag for unge, der kan hjemføre ægtefæller uden tanke for 24-års regel og andre begrænsninger i udlændingepolitikken.
"Dommen ændrer ikke ved de grundlæggende principper i den danske udlændingelovgivning. EU's regler om fri bevægelighed erstatter ikke den danske udlændingelovgivnings regler om familiesammenføring," siger Birthe Rønn Hornbech.
Ministeriet tolker dommen således, at den tager udgangspunkt i arbejdskraftens fri bevægelighed inden for EU og ikke borgernes ret til at vælge ægtefæller uden for landets grænser.
Faktaark - EF-domstolens dom af 11. december 2007 i Eind-sagen
1. Baggrund - EF-traktatens regler om fri bevægelighed
EF-traktatens regler om fri bevægelighed giver under visse betingelser EU-borgere ret til at tage ophold i et andet EU-land. En EU-borger har således ret til at tage ophold i et andet EU-land for f.eks. at arbejde eller drive virksomhed.
Når en statsborger i et EU-land benytter sig af den fri bevægelighed, har den pågældende ret til at tage sin familie med. En tysk statsborger, der f.eks. tager til Danmark for at arbejde, kan tage sin familie med til Danmark, og en dansk statsborger, der f.eks. tager til Tyskland for at drive virksomhed, kan tage sin familie med til Tyskland.
EF-traktatens regler om fri bevægelighed for EU-borgere og disses familier regulerer først og fremmest adgangen til at tage ophold i andre EU-lande end EU-borgerens hjemland.
Det følger dog af EF-domstolens praksis, at en EU-borger ikke i alle tilfælde er afskåret fra at påberåbe sig at være omfattet af EF-reglerne i sit eget land, hvis den pågældende har gjort brug af retten til fri bevægelighed, jf. eksempelvis EF-domstolens dom fra 1992 i sag C-370/90 (Singh).
Domstolen har således lagt vægt på, at en statsborger i en medlemsstat kunne tænkes at ville opgive at gøre brug af retten til fri bevægelighed, hvis statsborgeren ikke havde ret til at tage ægtefælle og børn med tilbage til sit hjemland på samme vilkår som dem, der gælder for EU-borgere omfattet af retten til bevægelighed.
2. EF-domstolens dom i Eind-sagen
EF-domstolen afsagde den 11. december 2007 dom i den såkaldte Eind-sag (sag C-291/05).
Sagen drejer sig om en nederlandsk mand, der i februar 2000 rejste til Storbritannien for at arbejde. Mens han opholdt sig i Storbritannien, indrejste hans 11-årige datter, der havde statsborgerskab i Surinam, direkte fra Surinam til Storbritannien, hvor hun fik opholdstilladelse.
I oktober 2001 rejste den nederlandske mand tilbage til Nederlandene sammen med sin datter, og datteren søgte om opholdstilladelse i Nederlandene. Datteren fik afslag på opholdstilladelse i Nederlandene, da faderen efter sin tilbagevenden til Nederlandene modtog kontanthjælp og ikke udførte eller søgte arbejde. De nederlandske myndigheder mente således, at faderen ikke var omfattet EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed, da han netop ikke søgte eller udførte arbejde i Nederlandene, da han vendte tilbage.
EF-domstolen udtalte, at en borger fra et land uden for EU (som datteren) har ret til familiesammenføring i den konkrete situation, selvom faderen (EU-borgeren) ikke udfører et reelt og faktisk arbejde ved sin tilbagevenden til Nederlandene.
3. Den hidtidige danske praksis
Efter dansk praksis er der tre betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan meddeles familiesammenføring til tredjelandsstatsborgere efter de særlige EU-regler om fri bevægelighed:
1. Den danske statsborger skal have opholdt sig i et andet EU-land som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder eller som pensioneret arbejdstager eller pensioneret selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder (således er studerende og selvforsørgende ikke omfattet af den særlige ret til familiesammenføring efter EU-reglerne).
2. Den danske statsborger skal ved tilbagekomsten til Danmark ernære sig som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder, eller som pensioneret arbejdstager eller pensioneret selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder.
3. Ægtefællen/familien, der er statsborgere i et tredjeland, skal lovligt have boet i det EUland, hvor den danske statsborger har udnyttet retten til ophold som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder, eller som pensioneret arbejdstager eller pensioneret selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder.
En dansk statsborger, der opfylder de nævnte betingelser, har således ret til at tage ægtefælle og børn, der er statsborgere i et tredjeland, med til Danmark, uanset at udlændingelovens almindelige regler ikke er opfyldt.
Adgang til familiesammenføring efter EU-rettens regler om fri bevægelighed omfatter ægtefæller, registrerede partnere, børn, der ikke er fyldt 21 år, samt forældre og børn, der forsørges af EU-borgeren.
4. Dommens konsekvenser
EF-domstolens dom i Eind-sagen indebærer, at en dansk statsborger, der har opholdt sig som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder i et andet EU-land, kan tage ægtefælle og børn, der er statsborgere i et land uden EU, med til Danmark, uanset at den danske statsborger ikke udfører en økonomisk aktivitet i Danmark ved sin tilbagevenden, jf. ovenfor betingelse nr. 2.
Det bemærkes, at det danske forbehold for retlige og indre anliggender på udlændingeområdet vedrører foranstaltninger, der vedtages med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, om asyl, indvandring, grænsekontrol og i et vist omfang visum i forhold til tredjelandsstatsborgere.
Forbeholdet omfatter ikke Fællesskabets regler om arbejdskraftens fri bevægelighed i forhold til EU-borgere og deres familiemedlemmer. Situationen berører således ikke det danske forbehold for retlige og indre anliggender.
Kilde: Integrationsministeriet
Social
