Fodboldorganisation for udsatte borgere genvælger formand
Ombold har genvalgt Jonas Keiding Lindholm, der er direktør for Tænketanken Mandag Morgen, som bestyrelsesformand for organisationen, der blandt andet arrangerer fodboldarrangementer for socialt udsatte borgere i en række danske kommuner og sender de danske hjemløsehold til VM i hjemløsefodbold.
Sebastian Vidkjær Stone
ResearcherDirektør for Tænketanken Mandag Morgen, Jonas Keiding Lindholm, er genvalgt som bestyrelsesformand for organisationen Ombold for yderligere to år.
I en pressemeddelelse oplyser Ombold, at genvalget af Jonas Keiding Lindholm fandt sted i forbindelse med organisationens generalforsamling 17. april.
"Flere og flere udsatte voksne mænd og kvinder står nemlig desværre uden for det etablerede foreningsliv og savner positive, anerkendende fællesskaber i øjenhøjde med deres hverdag og livsbetingelser. Det er lige præcis, hvad Ombold har tilbudt landets udsatte mennesker i 20 kommuner landet over," siger den genudpegede formand.