For fire år siden var betjente en mangelvare i grønlandske anstalter: Nu skal ny direktør fastholde positiv udvikling
Han har passet biksen som fungerende direktør for Kriminalforsorgen i Grønland i halvandet år, men nu sætter Christian Høygaard sig permanent i chefstolen. Her vil han arbejde for at fastholde den positive udvikling i rekruttering af medarbejdere og lette kapacitetspresset hos anstalterne.
![I 2019 fik Grønland sin første lukkede afdeling, da en ny anstalt i Nuuk åbnede.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/273475/114879.jpg)
![Marie Møller Munksgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5361-marie-moeller-munksgaard-2-48.jpg)
Marie Møller Munksgaard
JournalistKastede du blikket ind bag murene hos en af Grønlands anstalter for fire år siden, kunne virkeligheden se sådan her ud:
Mangel på betjente, et stressende arbejdsmiljø og et højt antal medarbejdere, der viste symptomer på ptsd.
I dag ser virkeligheden noget anderledes ud. Et lønløft i 2020 har vendt rundt på den negative udvikling i forhold til rekruttering af fængselsbetjente, og andelen af medarbejdere med tegn på stress eller ptsd er faldet markant.