Frakendelse af indfødsretten

29/8-05: Personer, som har erhvervet indfødsret, og som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12, kan efter gældende regler frakendes indfødsretten.
Dokumentation
Spørger: Kim Christiansen (DF)

Spørgsmål S 2921: Vil ministeren oplyse, hvordan MF Jens Rohdes forslag om at fratage terroristsympatisører deres danske statsborgerskab i praksis kan omsættes til lovgivning, og i den forbindelse oplyse, om regeringen støtter Venstres forslag?

Svar fra ministeren: Jeg kan oplyse, at personer, som har erhvervet indfødsret, og som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v.) allerede i dag kan frakendes indfødsretten efter § 8 B lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret.

Jeg kan endvidere oplyse, at der i øjeblikket foregår forhandlinger om nye retningslinier for optagelse på lovforslag om indfødsretsmeddelelse. Heri indgår overvejelser om at skærpe indfødsretsbetingelserne i forhold til personer dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 eller dømt for handlinger, som vil kunne være udtryk for en generel foragt for den danske samfundsorden.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024