Handicappede bliver sat uden for døren

Fremtidens socialpolitik skal tage afsæt i, at borgerne som udgangspunkt er eksperter i eget liv, og velfærdsløsningerne skal findes i et meget tættere samspil med civilsamfundet. Man kalder det "samskabelse".

Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

Af Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

Højesteret har netop slået fast, at Køge Kommune lovligt kunne skære ned eller helt fjerne hjemmehjælpen til borgere, som kommunen indtil da havde vurderet ikke kunne klare rengøringen selv.

Dermed åbnes en ladeport for, at kommunerne af rene økonomiske hensyn kan skære i hjælpen til ældre og personer med handicap, selvom deres funktionsevne ikke har ændret sig.

Netop nu er regeringen og kommunerne i gang med at forhandle aftalen om kommunernes økonomi for 2014 på plads. Det ligger allerede fast, at det igen i år bliver en aftale, der skal indgås inden for en meget snæver økonomisk ramme.

Hertil kommer, at kommunerne de sidste par år har sparet milliarder i forhold til det budgetterede på serviceudgifterne, i 2011 5,7 milliarder kroner, og regnskaberne for 2012 viser et mindre forbrug på 5,3 milliarder kroner. 

Skal ikke spare på borgernes bekostning
Der er som sådan ikke noget forkert i, at kommunerne sparer penge og øger kassebeholdningen, men de skal gøre det inden for lovgivningens rammer og ud fra borgernes individuelle behov.  

Tal fra Ankestyrelsen viser, at her halter det. Kommunerne har begået fejl i mere end hver fjerde sag, der ankes til de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene i 2011.

Borgernes retssikkerhed er under pres, og mange af handicaporganisationernes medlemmer har oplevet dramatiske nedskæringer i deres bevillinger uden sammenhæng med ændringer i hverken lovgivning eller i deres funktionsevne.

Nu kommer så afgørelsen i sagen fra Køge, der blåstempler, at sparehensyn kan stå over borgernes individuelle behov for hjælp og ret til selv de mest basale ting som for eksempel muligheden for et have rent hjem.

Et tættere samspil mellem civilsamfundet og det offentlige
Højesterets afgørelse er en kulmination på flere år med ensidigt fokus på kortsigtede besparelser i kommunerne. Nu er det tid til at stoppe op og sætte fokus på kvalitet og på de langsigtede løsninger på det specialiserede socialområde. KL lægger selv op til et nyt fokus med deres udspil på socialområdet "Invester før det sker".

Fremtidens socialpolitik skal tage afsæt i, at borgerne som udgangspunkt er eksperter i eget liv, og velfærdsløsningerne skal findes i et meget tættere samspil med civilsamfundet. Man kalder det "samskabelse". Handicaporganisationerne er vigtige aktører i denne udvikling og kan bidrage til blandt andet at understøtte borgernes muligheder for i højere grad at blive "herre i eget liv". Men vi mangler handling bag ordene.

Hvis vi skal bidrage til at løfte opgaven, kræver det blandt andet, at vi inddrages ordentligt i processen. Men her halter det også. For eksempel blev der som udløber af sidste års økonomiaftale mellem regeringen og KL nedsat en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde en analyse omkring forenklinger af serviceloven på voksenområdet.

Handicaporganisationerne er ikke blevet inviteret med i dette arbejde. Arbejdsgruppens analyse er ikke blevet offentliggjort, men ifølge et brev til Danske Handicaporganisationer fra social- og integrationsministeren skal analysen indgå i økonomiaftalen for 2014.

Der er ikke meget "samskabelse" over den proces. Ord og hensigter kan hurtigt miste deres betydning, hvis ikke man gør det, man siger. I den kontekst står højesteretsdommen som et symbol på den skærende kontrast mellem de luftige ord fra KL og virkeligheden for mennesker med handicap i landets kommuner.