Holstein: Mette Frederiksen har igen fået ild i øjnene

Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet står alle vingeskudte i meningsmålingerne sammenlignet med valgresultatet fra folketingsvalget, og Mette Frederiksen ømmer sig stadig over den vælgerlussing, hendes parti inkasserede ved EU-valget i juni. 

EU-resultatet blev taget til efterretning i regeringen, hvor de tre partiledere meddelte, at man fremover vil give mere plads til, at de regeringspartierne kan markere sig selvstændigt. 

"Det var ikke noget, vi så med talen i dag. Hele åbningstalen var kendetegnet ved, at hun fuldstændig ignorerede de problemer, regeringen står i. Hvis ikke man vidste bedre, kunne man hurtigt narres til at tro, at regeringsprojektet bare kørte på skinner," siger Erik Holstein.

Men det er der en god forklaring på, tilføjer han.

"Det er en tale, hun holder som regeringschef og ikke som partiformand. Derfor har både Lars Løkke og Troels Lund Poulsen også set den på forhånd og nikket ja til den."

Masser uddannelse, ingen udlændinge

Det betyder dog ikke, at Mette Frederiksen ikke har mulighed for at markere sig på nogle af de områder, der er særligt vigtige for Socialdemokratiet.

Der er ingen tvivl om, at hun havde slået hårdt til den dagsorden, hvis hun stadig var statsminister i en ren S-regering

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Det kom særligt til udtryk i den del, der handlede om regeringens kommende reform af ungdomsuddannelserne, siger Erik Holstein:

"Her highlighter hun virkelig det, der er et signaturprojekt for socialdemokraterne. Sammen med universitetsreformen er den kommende reform den absolut vigtigste grund til, at Mette Frederiksen gik i regering med Venstre og Moderaterne. Der var selvfølgelig også nogle parlamentariske og taktiske overvejelser, der vejede tungt, men i forhold til det politiske er det helt centralt."

Til gengæld var der ét område, som Mette Frederiksen gik en stor bue udenom: nemlig udlændingepolitikken. 

Foruden et par korte bemærkninger om bandekonflikter og beskæftigelsen af kvinder med ikke-vestlig baggrund kom statsministeren ikke ind på området i sin tale.

"Der er ingen tvivl om, at hun havde slået hårdt til den dagsorden, hvis hun stadig var statsminister i en ren S-regering," siger Erik Holstein.

"Det er nok det emne, der fylder allermest for hende personligt, men forklaringen er ligetil: Der er simpelthen ikke enighed i regeringen på det område. Derfor taler hun ikke om det."

En mere nuanceret statsminister

Statsministerens genfundne engagement i de indenrigspolitiske debatter betyder imidlertid ikke, at hun har vendt blikket helt væk fra den internationale dagsorden.

I sin åbningstale rundede hun både de seneste angreb i Libanon samt krigene i Ukraine og Gaza. 

Særligt da hun berørte krigen mellem Israel og Hamas i Palæstina, bed Erik Holstein mærke i et skifte i Mette Frederiksens retorik. 

"Her formulerede hun sig mere nuanceret, end hun tidligere har gjort. Hun tog ganske vist stadig skarp afstand til Hamas' terrorangreb på Israel, men hun udtrykte langt tydeligere sin sympati for palæstinenserne, end hun gjorde for et år siden," siger han.

"Det er ikke alle, der glemmer, hvad hun sagde dengang. Men hun forsøger her at komme nogle af sine kritikere imøde, og det er klogt."

Da talen faldt på Ruslands krig mod Ukraine, var Mette Frederiksen dog ligeså skarp i tonen, som hun har været siden krigen brød ud. 

"Hun er uden tvivl den mest høgeagtige af høgene i den konflikt," siger Erik Holstein.