Institut for Menneskerettigheder: Opgør med institutioner mangler for mennesker med handicap

Da Danmark i 2007 underskrev FN's Handicapkonvention, gav vi håndslag på at arbejde henimod at sikre, at også danskere med handicap har ret til at leve et selvstændigt liv og til at træffe deres egne valg.

Menneskerettigheder og frihedsrettigheder skal ifølge konventionen gælde for alle, også mennesker med handicap. I konventionen ligger også et opgør med institutioner:

Åndssvageanstalter og centralinstitutioner, hvor hundredvis af mennesker med forskellige fysiske og psykiske handicap blev stuvet sammen, gav rystelser i samfundet midt i det 20. århundrede.

Opgøret med institutionerne blev skrevet ind i handicapkonventionens artikel 19 om retten til et selvstændigt liv. I Danmark afskaffede Folketinget med serviceloven i 1998 institutionsbegrebet i dansk lovgivning med den hensigt at komme de store institutioner til livs.

Serviceloven skulle være med til at sikre, at der kunne gives individuel støtte til mennesker med handicap, uafhængigt af hvor og hvordan modtageren boede. Det var et stort skridt.

Støttebehov bestemmer boform
Hos Institut for Menneskerettigheder har vi nu undersøgt, hvor langt vi egentlig er nået i Danmark i forhold til at sikre mennesker med handicap retten til et selvstændigt liv med fokus på mulighederne for valg af bolig.

Lad os kalde det en status. Vores nye undersøgelse 'Boligvalg og retten til et selvstændigt liv for mennesker med handicap' viser, at det frie boligvalg for mennesker med handicap ikke er slået helt igennem i praksis.

Når mennesker med handicap skal vælge bolig, afgøres placeringen ifølge 96 procent af de adspurgte sagsbehandlere af, hvor de bedst kan få støtte

Nikolaj Nielsen og Katrine Wamsler
Ligebehandlingschef og specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder

Når vi spørger kommunale sagsbehandlere, hvordan de visiterer til botilbud, svarer cirka hver tredje, at mennesker med handicap har ringe mulighed for at vælge, hvor, hvordan og med hvem de vil bo.

Når mennesker med handicap skal vælge bolig, afgøres placeringen ifølge 96 procent af de adspurgte sagsbehandlere af, hvor de bedst kan få støtte. Støttebehovet er med andre ord den mest afgørende faktor for, hvor borgeren kommer til at bo.

Det efterlader ikke meget plads til præferencer. Fra et menneskeretligt synspunkt er det problematisk, at vi som samfund beder en gruppe mennesker om at give afkald på deres selvbestemmelse, blot fordi de har et større støttebehov end gennemsnittet.

Konsekvensen er, at danskere med handicap, der har brug for støtte, ikke har mulighed for at bestemme over deres bolig. Vil du bo i byen eller på landet? Vil du bo i et bofællesskab sammen med 15 andre voksne eller alene med en hund? Er det vigtigt at bo tæt på familie og venner?

Mennesker med handicap har præferencer
De spørgsmål, som andre stiller sig selv, når de skal vælge bolig, bliver for mennesker med handicap erstattet af spørgsmål som: Hvor kan du få den rette hjælp til at komme på toilettet, tage et bad eller få støtte til at tage del i samfundslivet.

Kan du få støtte til at opretholde en hverdag og undgå at blive udnyttet, hvis du har en alvorlig psykisk og/eller fysisk funktionsnedsættelse?

Det ultimative opgør med institutionaliseringen mangler i dansk lov

Nikolaj Nielsen og Katrine Wamsler
Ligebehandlingschef og specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder

Virkeligheden for mange mennesker med handicap, der ikke kan klare sig uden individuel støtte, er efter de gældende regler, at kommunerne visiterer dem til botilbud med personale, der sørger for støtte og bistand i dagligdagen.

Mennesker med meget alvorlige handicap er tvunget til et indgå i en byttehandel: Enten tager de imod et botilbud i form af et bofællesskab, eller også får de ikke den hjælp og støtte, som er så afgørende i deres hverdag.

Også selvom handicapkonventionen lægger op til, at selv betydelige støttebehov som udgangspunkt skal imødekommes i en almindelig bolig.

Det ultimative opgør med institutionaliseringen mangler i dansk lov. For så længe boligvalg og støtte hænger sammen i lov og praksis, har mennesker med handicap ikke mulighed for selv at bestemme, hvor de vil bo.

Derfor anbefaler vi, at valg af bolig adskilles fra tildeling af støtte til mennesker med handicap.