Jan Henriksen stopper i Børne- og Kulturchefforeningen

Opsagt børn- og ungedirektør i Middelfart Kommune, Jan Henriksen, har valgt at slutte som formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

Jenny Emilie Bendix Becker

Jan Henriksen, børn- og ungedirektør i Middelfart Kommune, blev mandag anbefalet opsagt af et enigt økonomiudvalg. Henriksen blev samtidig fritaget for tjeneste, indtil byrådet har taget stilling til vilkårene for samarbejdets ophør. Det skete i følge Fyens Stiftstidende på et hasteindkaldt møde. 

Nu er 49-årige Jan Henriksen yderligere stoppet som formand for bestyrelsen i Børne- og Kulturchefforeningen. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse. 

Beslutningen om at stoppe er dog efter sigende Henriksens egen og skyldes hensynet til foreningens videre arbejde. Henriksen har været formand for bestyrelsen de sidste to år.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024