K: Mere fokus på forebyggelse i folkeskolen

Dokumentation
K: Mere fokus på forebyggelse i folkeskolen "Sundhedsplejerskerne har en nøglerolle, når det gælder om at øge fokus på forebyggelse i folkeskolen," siger den konservative sundhedsordfører Helle Sjelle. "Der bør generelt være mere fokus på at sikre børns sundhed i folkeskolen, fordi det er her, vi har mulighed for at give dem gode vaner, så vi får has på den foruroligende tendens til stigende overvægt blandt børn. Vejen til en sund livsstil starter i skoleårene. Derfor ser vi gerne, at skolernes sundhedspersonale i alle kommuner får bedre værktøjer, så de tidligt kan fokusere på danske skolebørns sundhed og være med til at forebygge livsstilsygdomme som fedme og sukkersyge. Der vil være mange penge at spare, hvis vi formår at knække kurven og undgå en fedmeepidemi af den kaliber, der ses i f.eks. USA," siger Helle Sjelle. Den konservative ordfører påpeger, at der bør være mere faste retningslinier for sundhedsplejerskernes arbejde. "I dag varierer sundhedsplejerskens indsats i skoleforløbet fra kommune til kommune. Sundhedsplejersken bør som minimum være forpligtet til at besøge klassen en gang om året, hvor der fokuseres på betydningen af rigtig kost, rigelig motion, undgå rygning og moderat forbrug af alkohol. Derudover skal sundhedsplejersken også løbende deltage i forældremøder, så der bliver etableret en dialog om sundhed med forældre og børn. Hvis vi ikke inddrager forældrene, kan vi ikke hjælpe de mest udsatte børn med deres helbred. Rundt omkring i kommunerne er der heldigvis allerede mange positive tiltag. De skal selvfølgelig fortsætte, men vi må sikre at der i alle kommuner er et stort fokus på forebyggelse," siger Helle Sjelle Helle Sjelle pointerer, at den obligatoriske ind- og udskolingsundersøgelse skal sikres for alle. "Disse undersøgelser er særdeles vigtige for at få afdækket eventuelle problemer eller risici hos den enkelte skoleelev. Men der har desværre nogle steder været problemer med at få disse undersøgelser gennemført af læger. Et alternativ kan derfor være, at vi giver sundhedsplejerskerne de fornødne kompetencer og ressourcer til at udføre det arbejde," siger den konservative sundhedsordfører. "En indsats for at gøre den kommunale skolesundhedspleje bedre rustet til kampen mod fedme og forebyggelse af livsstilssygdomme kan komme til at koste på de offentlige budgetter på kort sigt. Men den langsigtede samfundsøkonomiske gevinst vil rigeligt være pengene værd," fastslår Helle Sjelle. Dette er en automatisk e-mail fra Det Konservative Folkeparti. Du kan ikke svare til denne e-mail adresse, men kontakte partiet på [email protected] [[email protected]] eller telefon: 33 13 41 40 .............................................................................................................. TILMELDING Kender du nogen, som vil være interesseret i pressemeddelelser fra Det Konservative Folkeparti? Bed dem om at tilmelde sig på adressen: www.konservative.dk .............................................................................................................. AFMELDING Ønsker du ikke længere at modtage disse e-mails, kan du afmelde dig på adressen: www.konservative.dk Har du problemer med at læse denne e-mail. Kontakt organisationskonsulent Henrik Weiglin på [email protected] [[email protected]]

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024