KL: Usikker besparelse på handikap-området
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerVi vil ikke afvise, at noget af besparelsen kan blive ædt op, eller at det samlet set bliver dyrere, fordi kommunerne skal tage sig af pasningen af flere syge eller handicappede børn.
Kurt Hjortsø
Vicekontorchef, KL
Med henblik på i højere grad at ensrette vilkårene for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste indføres et loft over kompensation til forældre, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse (servicelovens § 42). Loftet fastsættes, så det svarer til orlovsydelsen ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom (servicelovens § 118). Ordningen omfatter alle nye ansøgninger, der indgives efter 1. januar 2011. Det skønnes at tilvejebringe:
72 mio. kr. i 2011
167 mio. kr. i 2012
201 mio. kr. i 2013, når der tages højde for tilbageførsel til satspuljen.
RETTELSE:
Der var 2 fejl i Altingets første udgave af denne faktaboksen om sagen.
Altinget skrev, at tiltaget betyder, at forældre fremover maksimalt kan passe deres syge eller handikappede børn i seks måneder på ydelsen, hvilket ikke er korrekt.
Altinget skrev også, at forældre fremover højest kan få refunderet 14.875 kr. af deres månedlige bruttoløn. Det er heller ikke korrekt. Det rigtige tal er 19.247 kroner.
Socialministeriet oplyser også, at personer der ansøgt om tabt arbejdsfortjeneste i 2010, men først får den bevilget i 2011, også vil være omfattet af de gamle regler. Forslaget gælder kun for nye ansøgninger efter 1. januar 2011.
RETTELSE: Der var fejl i faktaboks - se rettelse i faktaboks.
200 millioner kroner. Så meget forventer regeringen, at man om tre år årligt sparer ved at sænke den løn, som forældre kan få af det offentlige for at passe deres syge eller handikappede børn.
De planer vækker dog kritik fra flere handikap- og patientforeninger. Heriblandt Danske Patienter, der er paraplyorganisation for 700.000 medlemmer fordelt på 14 af de mest betydende patientforeninger i Danmark.
"For det første er der det menneskelige aspekt, at man her rammer nogle familier, som allerede er udfordret, fordi de har et sygt eller handikappet barn. Man risikerer også, at forældrene af økonomiske årsager må tage et arbejde, og at barnet skal anbringes helt eller delvist i en institution, hvilket heller ikke gavner barn eller forældre," siger Lars Engberg, der er formand for Danske Patienter.
Han tvivler stærkt på, at regeringen kan høste de forventede besparelser. Man risikerer ifølge ham, at flere forældre vil arbejde i stedet for at passe deres syge barn, fordi en del vil få en lavere løn for at passe deres barn.
"Dermed vil kommunerne skulle levere pasningstilbud, og så tvivler vi på, at man opnår den besparelse, regeringen lægger op til," siger Lars Engberg.
Han pointerer, at ordningen netop blev indført for at spare penge på anbringelser af børn - ved at refundere en vis procentdel af forældrenes hidtidige bruttoløn - hvis de to orlov fra jobbet og overtog pasningen af deres syge eller handikappede børn.
Hos KL blinker advarselslamperne også i forhold til, om sparetiltaget vitterligt vil spare penge.
"Vi vil ikke afvise, at noget af besparelsen kan blive ædt op, eller at det samlet set bliver dyrere, fordi kommunerne skal tage sig af pasningen af flere syge eller handicappede børn," siger vicekontorchef Kurt Hjortshøj i KL.
Samme sted vil man nu forsøge at lave en vurdering af, i hvor høj grad forringelsen vil øge kommunernes udgifter til pasning af børnene.
Under Folketingets afslutningsdebat blev regeringen og Dansk Folkeparti kraftigt kritiseret for den planlagte besparelse.
Socialminister Benedikte Kiær (K) har dog understreget, at besparelsen kun vil gælde fremadrettet, og ikke for de forældre, som allerede er under ordningen.
Socialordfører Mette Frederiksen (S) kritiserer sparetiltaget voldsomt og betegner det som usympatisk, fordi det er målrettet mod familier, der er ramt af sygdom eller handikap.
"Vurderingen fra KL stemmer fint overens med de mange meldinger, jeg har fået fra borgere, der vil blive berørt af denne besparelse. Vi er usikre på, hvor gennemtænkt dette tiltag er. Man så jo, hvordan andre tiltag pludselig blev ændret," siger Mette Frederiksen med henvisning til, at de generelle besparelser på børnepenge blev taget af bordet.
Hun vil nu have socialministeren til at lave en vurdering af, om besparelserne til lønrefusion vil blive ædt op af flere udgifter til pasning af syge eller handikappede børn.
SF's ordfører på området, Anne Baastrup, er enig i kritikken, og vil følge sagen op, når sparetiltaget bliver udformet til et lovforslag, der skal ændre servicelovens paragraf på området.
"Godt nok lover socialministeren, at loven kun gælder fremadrettet. Men hvad så, hvis moderen stopper med at passe barnet, fordi faderen tager over. Skal sagen så op på ny, og vil familien så komme på den nye og lavere ydelse. Det er blandt de spørgsmål, vi skal have svar på," siger Anne Baastrup.
