Krag vil kulegrave udligningsordningen for skæve sociale incitamenter
INTERVIEW: Organisationer frygter, at udligningsreformen vil få kommuner til at undlade at visitere borgere med handicap til tilbud i andre kommune. Men hvis der er et problem, så har vi det allerede, siger minister, der nu vil have undersøgt sagen til bunds.
![Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) vil have undersøgt, om udligningsordningen kan betyde, at kommuner ikke i samme grad tilbyder blandt andet handicappede borgere tilbud i andre kommuner.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/195602/57731.jpg)
![Kim Rosenkilde](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4738-kim-rosenkilde-2-48.jpg)
Kim Rosenkilde
RedaktørHvis der er et problem, så er det et grundlæggende problem, der også bor i det nuværende udligningssystem.
Astrid Krag (S)
Social- og indenrigsminister
Kommunerne skal altid vælge det rette tilbud til borgerne, uanset hvor det tilbud måtte ligge. Det slår social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) fast.
Derfor må der ifølge hende heller ikke for kommunerne være økonomiske incitamenter, som kan stå i vejen for, at borgerne for den rette hjælp.
Det er ellers, hvad flere handicaporganisationer frygter, at kommunerne vil få, hvis udligningsreformen gennemføres med det lovforslag, som aktuelt behandles i Folketinget.