Kristendemokraterne: Konservative gør sig til dommere over menneskers tro

Dokumentation
Konservative gør sig til dommere over menneskers tro Endnu engang er vi blevet vidner til konservative politikere, der mener sig i stand til at afgøre vælgeres trosforhold ud fra deres politiske ståsted. Per Ørum Jørgensen, folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, gør sig til selvbestaltet herre over, hvem der er ugudelige i dansk politik, idet han i sit indlæg 27. april skærer oppositionspartierne over en kam som værende ?De ugudelige?. Jeg må på det skarpeste tage afstand fra, at flere medlemmer af den konservative folketingsgruppe har indladt sig på en vurdering af den enkelte vælgers forhold til tro og kristendom. Det er ikke op til politikere at afgøre, hvorvidt medmennesker er kristne eller ej og det naturligvis uagtet, hvilket parti den enkelte vælger måtte stemme på. Jeg forventer, at Per Ørum Jørgensen fremover besinder sig på at føre en politisk argumentation for hans partis holdninger i stedet for at opdele folk i gudelige og ugudelige. Det må gøre ondt dybt inde i hjertekulen på mange konservative vælgere at høre, hvordan en af deres folkevalgte ophøjer sig til dommer over menneskers personlige tro. Per Ørum Jørgensen fastholder med sin yderst utidige facon partierne i to blokke, hvor den yderste politiske højrefløj altså hører med i de konservatives værdifællesskab, mens oppositionen er at betragte som ugudelige. Kristendemokraterne vil genskabe det samarbejdende folkestyre og gøre op med snart seks år blokpolitik, hvor knap halvdelen af den danske vælgerbefolkning er sat uden for indflydelse. De Konservative har et valg. De kan enten vælge at arbejde med på den borgerlige anstændighed ved at sige fra over for Dansk Folkeparti og vedkende sig deres naturlige værdifællesskab med blandt andre Kristendemokraterne. Eller de kan fortsætte en politisk kurs, der blandt andet byder flygtninge umenneskelige levevilkår, truer det kommunale selvstyre og svækker de offentligt ansattes arbejdsmiljø. Af Bodil Kornbek -- Afmelding/tilmelding fra listen: http://www.kd.dk/ Tekniske problemer kan rettes til [email protected]

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024