Kritikken af velfærdsministeren fortsætter

KRITIK: Karen Jespersen går kun op i islam, lyder det fra oppositionen. Kritikken bakkes nu op af ekspert, som også sætter spørgsmålstegn ved ministeriets reelle indflydelse.
Velfærdsministeren går for lidt op i velfærd og for meget op i islam, mener kritikere.
Velfærdsministeren går for lidt op i velfærd og for meget op i islam, mener kritikere.Foto: Pressefoto
Marie Dissing Sandahl

Jeg kan reelt ikke vurdere det, for det er ikke min oplevelse, at Karen Jespersen vægter hverken velfærds- eller socialområdet særligt højt. Hun er først og fremmest optaget af spørgsmålet om islam. Det er der, vi hører mest til hende.

Mette Frederiksen (S)
Socialordfører
Fakta
Socialministeriet er etableret under den første socialdemokratiske statsminister, Stauning, i 1924, men forsvandt igen, da Venstre oprettede et sundhedsministerium i stedet under Madsen-Mygdal i 1926-29. I 1929 vendte ministeriet tilbage igen - og eksisterede indtil 2007.

Tidligere var Socialministeriet et kæmpeministerium med stor prestige, men i løbet af 90'erne blev flere områder blandt andet arbejdsmarkedspolitikken skilt fra, og aflæggerne voksede sig større end moderplanten.

I 2007 blev Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og resterne af Indenrigsministeriet samlet under det nye Velfærdsministerium.

Karen Jespersen (V) satte sig den 23. november 2007 i chefstolen i det spritnye Velfærdsministerium, og kort tid efter rungede det fra kritiske røster, at navneskiftet betød mere fokus på middelklassen end på socialt udsatte grupper. 

I den sidste uge har kritikken igen haglet ned over velfærdsministeren fra flere sider i dansk politik. Anklagen lyder, at Karen Jespersen fører korstog mod muslimer og dermed stikker næsen i sager, der egentlig ligger på integrationsministerens bord.

Socialordfører Özlem Cekic (SF) har tidligere på Altinget.dk luftet sin bekymring for ministerens fokus på muslimer, og først på ugen kritiserede Karen Jespersens partikollegaer Eyvind Vesselbo og Pia Allerslev, at velfærdsministeren kaldte Muslimernes Fællesråd for ekstremistiske.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024