Lad førtidspensionisterne være i fred
Marie Dissing Sandahl
Rør ikke ved førtidspensionen, for førtidspensionisterne er de svageste i samfundet. Sats i stedet massivt på forebyggelse. Sådan lyder det fra både Danske Handicaporganisationer, efter diskussionen om førtidspensionen er blusset op igen.Psykisk syge får tilkendt førtidspension, fordi de er kommet over på den anden side og er blevet så dårlige, at det er meget vanskeligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I stedet skal man sætte ind på uddannelsesstederne og arbejdspladserne, når den røde lampe lyser, og så kan man undgå katastrofen. Altså før personen bliver så syg, at førtidspension er den sidste mulighed.
Stig Langvad
Formand, Danske Handicaporganisationer
Det sker efter, at tal fra Ankestyrelsen viste, at antallet af psykisk syge førtidspensionister er steget med 10 procentpoint siden 2004. Det fik beskæftigelsesordfører Knud Kristensen (K) til at foreslå at gøre tilkendelsen af pensionen midlertidig - en idé, som Arbejdsmarkedskommissionen også har luftet tidligere.
Nu langer Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, ud efter politikerne.
"Politikerne har ikke styr på deres tal, når de diskuterer. Antallet af førtidspensionister er faldet fra 270.000 personer i 90'erne til cirka 240.000 i dag. Og det skal sammenholdes med, at antallet af danskere i job er steget, og at antallet af danskere i det hele taget er steget," siger han.