LA, DF og Alternativet: Vi trækker os fra Barnets Lov, for tilblivelsen er præget af sjusk og faktuelle fejl

Socialdemokratiets ønske om at tvangsfjerne flere børn bliver snart ført ud i livet. Men loven vil svække retssikkerheden, og derfor trækker vi os nu fra aftalen, skriver Katrine Daugaard (LA), Mette Thiesen (DF) og Torsten Gejl (Å).

Regeringen er kørt ud på et ideologisk sidespor i debatten om Børnene Først, hvor de turnerer med forkerte oplysninger. Derfor bliver vi nødt til at træde ud af aftalen, skriver Katrine Daugaard, Mette Thiesen og Torsten Gejl.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

1. januar 2020 tonede landets statsminister frem på danskernes TV-skærme i sin første nytårstale som politisk leder for Danmark. Med dyster mine bedyrede Mette Frederiksen (S), at der i dag er forældre, der får for mange chancer, og at flere børn derfor skal tvangsfjernes fra deres familie i fremtiden.

Tre år senere er statsministerens ønske om flere tvangsfjernelser i dag kulmineret med den politiske aftale Børnene Først, der skal føre ambitionen ud i livet. Men i Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet kan vi ikke længere se os selv i aftalen.

Det lader til, at regeringen er kørt ud på et ideologisk sidespor, hvor man ikke levner plads til at stoppe op og ændre sin holdning i lyset af nye væsentlige oplysninger
Katrine Daugaard (LA), Mette Thiesen (DF) og Torsten Gejl (Å)
Socialordførere

For hele forløbet om at gennemføre Børnene Først har fra ende til anden været en katastrofe. Adskillige eksperter har ringet med alarmklokkerne over, at loven forringer borgernes retssikkerhed og kompromitterer menneskerettighederne, og at socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forsøger at gennemføre loven på et grundlag, der er faktuelt forkert.

Ideologisk sidespor
Børnene Først har blandt andet til formål at give myndighederne beføjelser til at tvangsfjerne børn, før de overhovedet er født. Ifølge Institut for Menneskerettigheder og den juridiske tænketank Justitia kan dette krænke børn og forældres ret til familieliv, hvilket er et brud på et af de centrale principper i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Og dét er langt fra det eneste problem med den kommende lovgivning.

Da første behandling af Barnets Lov fandt sted, brugte socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil eksempelvis et argument om, at to procent af alle børn bliver voldtaget af deres forældre eller værge, som løftestang for, at der burde være flere tvangsfjernelser. Problemet var blot, at tallene var fuldstændig forkerte – endda i en sådan grad, at forskeren bag undersøgelsen begyndte at grinte over absurditeten, da han hørte ministerens argumentation.

Læs også

Ali Aminali: Det er rystende at se, hvordan DF, LA og Alternativet forholder sig til Barnets Lov

Kommentar

Men i stedet for at indrømme sin fejl, så vi kunne tage debatten på et sandfærdigt og faktuelt grundlag, insisterede ministeren hårdnakket på at holde fast i de forkerte oplysninger. Det er en ærgerlig og farlig tilgang til at udøve sin ministergerning.

Der er ikke andet at gøre end at overskride de uskrevne parlamentariske spilleregler og droppe aftalen for at prioritere børnenes tarv
Katrine Daugaard (LA), Mette Thiesen (DF) og Torsten Gejl (Å)
Socialordførere

For i et folkestyre som det danske bør vi insistere på, at vi kan tage denne slags vigtige, principielle debatter på et sagligt og fagligt grundlag, hvor man ikke turnerer med forkerte oplysninger bare fordi, at det gavner ens egen sag.

Men det lader til, at regeringen er kørt ud på et ideologisk sidespor, hvor man ikke levner plads til at stoppe op og ændre sin holdning i lyset af nye væsentlige oplysninger, som har enorm betydning for den lov, man har er ved at gennemføre.

De rigtige børn skal tvangsfjernes
I Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet er vi ikke meget for at træde ud af den aftale, vi har indgået. Men med tanke på det fulde billede, vi nu har fået af sagen, er der ikke andet at gøre end at overskride de uskrevne parlamentariske spilleregler og droppe aftalen for at prioritere børnenes tarv.

For det må aldrig blive et krav i sig selv, at et vist antal børn absolut skal tvangsfjernes for at kunne gennemføre statsministerens socialpolitiske prestigeprojekt. Det vigtige er, at de rigtige børn tvangsfjernes.

Læs også