Muhammed-sag ændrer dagsordenen

NYHED: Muhammed-sagen er kommet på dagsordenen hos Globaliseringsrådet fredag, hvor ledende ministre med Fogh i spidsen skal diskutere det danske samfunds sammenhængskraft i skyggen af Muhammed-sagen.
Erik Holstein
"Det ville jo være lidt mærkeligt at lade som ingenting. Man kan jo ikke diskutere globalisering og sammenhængskraft i det danske samfund uden overhovedet at komme ind på krisen om profet-tegingerne."

Sådan lyder forklaringen til Altinget fra kilder i Statsministeriet over den nye dagsorden fra regeringens såkaldte Globaliseringsråd. Mens rådets møde torsdag er domineret af traditionelle emner som globale udfordringer til det danske arbejdsmarked og integration gennem uddannelse og arbejde, er fredagens program domineret af Muhammed-tegningerne.

Her skal direktøren for det dansk-egyptiske dialoginstitut i Kairo, Jakob Skovgaard-Petersen, holde et højaktuelt oplæg med titlen:
Muhammed-tegningerne - hvad kan vi lære om udfordringerne i en globaliseret verden?

Oplægget bliver efterfulgt af en times fri diskussion - og lægger dermed direkte op til det næste dagsordenspunkt, der omhandler "udfordringerne for Danmarks sammenhængskraft".

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024