Nedskæringer rammer de mest udsatte elever
![Pernille Diana Castle Møller](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4719-pernille-diana-castle-moeller-2-48.jpg)
Pernille Diana Castle Møller
RedaktionsassistentKommunerne har fra 2009 til 2012 sparet 2,5 milliarder kroner på folkeskolen, og antallet af lærere er faldet med 10 procent, mens elevtallet kun er faldet 2 procent. Det viser nye tal fra Danmarks Lærerforening - og besparelserne vil fortsætte.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, advarer om, at besparelserne især vil gå ud over de mest udsatte børn:
”De kommunale nedskæringer vil ramme nogle af de mest udsatte elever i folkeskolen. I øjeblikket er en stor gruppe elever med særlige behov ved at blive inkluderet i den almindelige undervisning. Men hvis folkeskolen skal have succes med at inkludere flere elever i undervisningen, kræver det, at der følges op med tiltag som f.eks. efteruddannelse, supervision af en ekspert og flere to-lærerordninger,” siger han.
Ifølge Danmarks Lærerforening forventes det, at hver tredje kommune vil spare på den specialpædagogiske indsats uden for normalklasserne, hvor støtten til elever med særlige behov i normalklassen, forventes at blive forringet i hver fjerde kommune.
Hvis besparelserne fortsætter, frygter Anders Bondo Christensen, at det vil ramme både de svageste elever og resten af klassen.