Ole Pass: Politikere glemmer de voksne i børnesager

Hvis man kan klare barnets problemer ved at hjælpe forældrene med f.eks. et terapeutisk forløb eller afvænning, er det meget relevant - man bør oftere reparere på årsagen frem for virkningen.

Ole Pass
Formand for Socialchefforeningen

Hvad får forældre til at forgribe sig på deres børn, og hvordan kan det i mange tilfælde holdes skjult i årevis selv i familiernes nærmeste relationer?

De spørgsmål savner formanden for Socialchefforeningen, Ole Pass, at politikerne, der ofte tager udgangspunkt i "systemtænkning i form af organisering, finansiering og uddannelse", også stiller og inddrager forældrenes udfordringer mere i debatten.

"Jeg savner, at der også udvises politisk mod til at gribe fat om nældens rod og stille spørgsmålet om, hvad der udløser disse modbydelige handlinger, samt hvordan det i mange tilfælde kan holdes skjult i årevis selv i de nære relationer i familien og omgangskredsen," siger han og fortsætter:

"Er der et mønster i disse sager, f.eks. om forældrenes baggrund, der kan brydes, hvis vi tidligt nok er opmærksomme? Ved også at rette blikket mod forældrene kan vi trænge længere ind i folkesjælen - hvis man kan tale om det - og måske finde ud af, hvad der rører sig i de mennesker, der begår disse handlinger"

Og debatten er yderst aktuel: Således fremlagde Ankestyrelsen i denne uge undersøgelser, der afslørede fejl i blandt andet kommunernes tilsyn i børnesager og Rebild Kommunes håndtering af den såkaldte Rebild-sag, hvor den 56-årige far i går i Aalborg Byret blev kendt skyldig i incest og sat i varig forvaring.

Ole Pass' opsang til politikerne kommer i et debatindlæg til Altinget | Social og Forebyggelse i dag.

Ønsker mere fokus på forældre
Ole Pass møder opbakning blandt flere forskere i udsatte børn og unge. Blandt andet efterspørger seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk fra SFI "en mere proaktiv indsats" i forhold til forældrene.

"Fokus på forældrenes baggrund og problemstillinger kunne være et vigtigt ben i en ny strategi for, at børnene får det bedre - får forældrene det bedre, vil det have en forebyggende effekt mod nye episoder af f.eks. overgreb mod børn," siger hun.

I 2008 udarbejdede SFI den såkaldte "Forløbsundersøgelsen for anbragte børn", hvor SFI følger alle børn, der er født efter 1995 og er eller bliver anbragt uden for hjemmet. Undersøgelsen viste ifølge Anne-Dorthe Hestbæk, at der var en tendens til, at de forældre, hvis børn er anbragt, ikke forbedrede sig.

"Vi skal blive bedre til at hjælpe forældre med f.eks. et stof- eller alkoholmisbrug, så de kan varetage deres børn, hvis de flytter hjem igen," siger hun.

Også Jill Mehlbye, der er programleder ved AKF, savner mere politisk fokus og ny viden om forældrenes baggrund. 

"Vi ved kun lidt om baggrunden for de forældre, der begår overgreb. Med mere viden om deres baggrund kunne vi forebygge nye hændelser. Mange, der krænker, er selv blevet krænket. Der er sjældent tale om deciderede onde mennesker," siger hun.

Tværfaglighed
Ole Pass vil have kommunerne til i højere grad at lave tværfagligt netværkssamarbejde mellem kommunale niveauer i stedet for - som mange kommuner i dag gør - henvise fra et niveau til et andet.

"Det forudsætter en højere grad af inddragelse af forældrene. I vores underretningssystem er det barnets problemer, der bliver sendt videre. F.eks. kunne skolelærere og pædagoger giver sagsbehandlere et hint om forældres problemer. Hvorefter sagsbehandleren afdækkede problemet i stedet for bare vente på, en masse børneeksperter har spillet fallit," siger han og fortsætter:

"Jeg siger ikke, at man skal fjerne barnet. Men hvis man kan klare barnets problemer ved at hjælpe forældrene med f.eks. et terapeutisk forløb eller afvænning, er det meget relevant - man bør oftere reparere på årsagen frem for virkningen."