Plaster på kontanthjælpsloft skaber splid ved satspuljebordet
SCREENING: Oppositionen stejler over regeringens plan om at bruge en femtedel af satspuljen på at afklare syge ledige strandet på kontanthjælp. I må rydde op for jeres egne penge, lyder kritikken.
![Demonstranter gik i sørgemarch gennem København, da kontanthjælpsloftet blev indført i september. Regeringen foreslår nu at bruge en stor andel af satspuljemidlerne til at "vende bunken" af kontanthjælpsmodtagere.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/151662/26824.jpg)
![Søren Elkrog Friis](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4838-soeren-elkrog-friis-2-48.jpg)
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørPartierne bag reformen af førtidspension og fleksjob skal tage sig sammen og deltage konstruktivt i at rydde op efter den reform, de selv har lavet
Bent Bøgsted
Beskæftigelsesordfører, DF
Efter en periode med dødvande kom der torsdag gang i satspuljeforhandlingerne igen.
Men i de decentrale forhandlinger på beskæftigelsesområdet bliver regeringen mødt med stærk modstand fra oppositionspartierne.
Her ønsker beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) nemlig at bruge 200 millioner kroner – eller knap en femtedel af den samlede satspulje for 2017 – på at gennemgå bunken af ledige, som har været på kontanthjælp i mange år med den begrundelse, at de er for syge til at arbejde.