Regeringen foreslår store forandringer med ny uddannelsesplan: "Christiansborg har svigtet"

Med to reformer vil regeringen blandt andet hæve adgangskravene, oprette en ny ungdomsuddannelse og forkorte professionsuddannelserne. Sådan lød det fra de tre topministre, der præsenterede SVM-regeringens længe ventede uddannelsesplaner.

Den nye ungdomsuddannelse, som vil blive kaldt epx, skal være mere praktisk og erhvervsorienteret end det almene gymnasium<br>
Den nye ungdomsuddannelse, som vil blive kaldt epx, skal være mere praktisk og erhvervsorienteret end det almene gymnasium
Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Oskar Hammer Sylvestersen

Der skal trækkes nye streger på det uddannelsespolitiske danmarkskort.

Regeringen har netop præsenteret sin længe ventede uddannelsesplan, som indebærer en række ændringer på ungdoms- og professionsuddannelserne.

For ungdomsuddannelserne foreslår regeringen blandt andet højere karakterkrav til stx og hhx. Derudover vil den kommunale 10. klasse blive nedlagt og erstattet af en ny ungdomsuddannelse.

Vi skal i højre grad sikre, at uddannelserne er til for dem, der har forudsætningerne og motivationen til at gennemføre en videregående uddannelse som for eksempel en universitetsuddannelse

Mattias Tesfaye (S)
Børne- og undervisningsminister

Det forklarede børne-og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), da han tirsdag præsenterede regeringens nye reform på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde.

Den nye ungdomsuddannelse, som vil blive kaldt epx, skal være mere praktisk og erhvervsorienteret end det almene gymnasium. 

"Knap halvdelen af dem, der starter på erhvervsuddannelserne, falder fra. Hver fjerde af gymnasieeleverne ønsker mere praktisk undervisning. Og halvdelen savner undervisning uden for skolen, og antallet af studenter, som ikke starter på en videregående uddannelse, stiger," sagde Mattias Tesfaye og fortsatte.

"Hvordan har den her åbenlyse uretfærdighed kunnet fortsætte år efter år? Det har den fordi, Christiansborg har svigtet. Fordi den politiske debat har svært ved at forstå uddannelsessystemet problemer fra et andet perspektiv end det typiske."

Et retskrav

Målet er, at alle unge skal have retskrav på at komme på nye epx, så længe de har bestået folkeskolen. Ifølge Mattias Tesfaye vil indførelse af den nye epx også betyde, at 11.500 flere unge vil kunne komme på en gymnasieuddannelse.

“Uanset hvad du vælger efter 9. klasse, så er alle døre åbne. Epx studenterne kan både begynde på en erhvervsuddannelse som elektriker eller Sosu-medarbejder, men de kan også søge videre til uddannelser som laborant eller bygningskonstruktør, og med en udvidet pakke kan de få adgang til universitetet."

Samlet set skal epx udbydes 87 steder i landet, hvor det skal være geografisk lige fordelt, så alle unge vil have en epx i nærheden.

Læs også

"Et markant bedre tilbud,”

Adgangskravet til stx og hhx vil blive hævet. I dag ligger karakterkravet på fem, men det skal ændres til seks, hvis det står til regeringen.

Det skal dog stadig være muligt at komme ind ved hjælp af en optagelsesprøve.

Vi skal uddanne fremtidens pædagoger, sygeplejersker og datamatikere tæt på det praktiske, så de er klar til den virkelighed, der venter lige om hjørnet efter endt uddannelse

Stephanie Lose (V)
Økonomiminister

“Vi skal i højre grad sikre, at uddannelserne er til for dem, der har forudsætningerne og motivationen til at gennemføre en videregående uddannelse som for eksempel en universitetsuddannelse,” sagde Mattias Tesfaye.

Derudover skal hf og den kommunale 10. klasse lukke. Det vil dog stadig være muligt at tage 10. klasse på efterskole.

Ifølge Mattias Tesfaye skal 10. klasse lukkes, fordi de unge vil få ”et markant bedre tilbud,” når de går på den nye epx.

“I dag har mange af de unge et år på 10. klasse, som kan bruges til brobygning eller almene fag, og det ønsker vi nu skal være et toårigt forløb, hvor der vil være noget mere økonomi, end man kender fra 10. klasserne i dag.”

Fremtidens pædagoger

Det er ikke kun ungdomsuddannelserne, som regeringen vil give en overhaling. Det samme skal ske for de videregående uddannelser.

Regeringen lægger op til, at der tages stilling til spørgsmålet om tilrettelæggelsen af læreruddannelsen i 2028. Samtidig skal den afsluttende bacheloropgave gøres mere praktisk orienteret.

Derudover vil regeringen også give fri mulighed for efteruddannelse til professionsuddannede uden egenbetaling. Der skal også oprettes en etårig masteruddannelse for professionsuddannede, som skal svare til en kandidat på universitetsniveau.

Ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V) er der mange unge, som vender ryggen til de fire store professionsuddannelser på velfærdsområdet, og det er det, som regeringen nu vil forsøge at løse.

“Vi skal uddanne fremtidens pædagoger, sygeplejersker og datamatikere tæt på det praktiske, så de er klar til den virkelighed, der venter lige om hjørnet efter endt uddannelse,” sagde økonomiminister Stephanie Lose og fortsatte:

“Derfor vil regeringen øge kvaliteten i vores erhvervsakademi- og professionsuddannelser. Reformen skal skabe bedre sammenhæng mellem uddannelserne og det arbejdsmarked, de uddanner til.”

Afslutningsvis skal der sikres flere internationale studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Derfor skal der oprettes 400 flere studiepladser på engelsksprogede uddannelser. De nye studiepladser oprettes uden for de store byer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Stephanie Lose

Økonomiminister (V), næstformand for Venstre
cand.oecon. (Syddansk Uni. 2006)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024