REM vil være mere synlig

NYHED: Efter kritik fra baglandet vil REM's nyvalgte medlemmer gøre rådet mere synligt. Men REM's formand fastholder alligevel, at synlighed ikke er det vigtigste.
Marie Louise Gørvild

Mange har en overforventning til, hvad REM skal gøre. Nogle forventer, at vi hele tiden skal på banen, som man eksempelvis ser politikerne gøre. Men vi er ikke et parti med en politisk dagsorden. Vores vigtigste opgave er at rådgive ministeren.

Mushin Türkyilmaz
Formand for Rådet for Etniske Minoriteter(REM)
Fakta
Rådet for Etniske Minoriteter afholdte valg lørdag d. 12. maj
Følgende medlemmer blev genvalgt:

Muhsin Türkyilmaz, formand (Vejle Integrationsråd)

Adnan Meki Mohammed, næstformand (Frederiksberg Integrationsråd)

Bayram Yüksel, næstformand (Ishøj Integrationsråd)

Abderrazak Jenayah (Varde Integrationsråd)

Caglayan Saglicak (Ringsted Integrationsråd)

Halil Yildirim (Ikast Integrationsråd)

Issmat Mohamed (Grenaa Integrationsråd),

Lally Harpal Parwana (Rødovre Integrationsråd),

Marcus Ayad Sabri (Århus Integrationsråd),

Sara Hadra (Københavns Integrationsråd),

4 nye medlemmer blev valgt ind:

Abdulahi Egal (Odense Integrationsråd)

Lynette Munk (Kalundborg Integrationsråd),

George Ahenkorah (Hillerød Integrationsråd)

Turan Savas (Fredericia Integrationsråd)


Kilde: Rådet for Etniske Minoriteter
Da Rådet for Etniske Minoriteter (REM) i weekenden afholdt valg af nye medlemmer, lød der samtidig klar besked fra baglandet: Mere synlighed, tak!

Mange af medlemmerne og de kommunale integrationsråd brugte mødet til at give udtryk for, at de gerne så, at REM blander sig mere aktivt i den aktuelle integrationsdebat og optræder mere i medierne.

Og kritikken bliver taget til efterretning. Det nyvalgte råd meldte straks efter valget i lørdags, at efterårets arbejde særligt vil fokusere på at skabe mere synlighed omkring REM.

Det skal f.eks. ske gennem en større informationskampagne til efteråret, som Integrationsministeriet allerede har givet støtte til.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024