Sekretariatschef i Dansk Socialrådgiverforening stopper
Rasmus Meyer stopper som sekretariatschef i Dansk Socialrådgiverforening.
Katja Holm
RedaktionsassistentRasmus Meyer er 15. maj stoppet som sekretariatschef i Dansk Socialrådgiverforening. Det skriver Rasmus Meyer i en mail til Altinget.
Han skal fra 1. august være forstander på Krogerup Højskole, og han ser frem til at komme i gang.
"I en tid, hvor mismodet trives, og den offentlige samtale er i fare for at forvitre, er Krogerups opgave at byde resignationskulturen trods, at indgyde håb, mod og social fantasi. Det arbejde glæder jeg mig helt vildt til at tage fat på sammen med skolens mange dygtige lærere og medarbejdere," siger han i en pressemeddelelse fra Krogerup Højskole.