SF: Ole Sohn - SF foreslår udtalelse fra KL-møde

Dokumentation
SF foreslår udtalelse fra KL-møde I forbindelse med dagens møde i KL fremsætter SF på mødet følgende forslag til udtalelse fra KL s repræsentantskab: Af: Ole Sohn, gruppeformand for SF "KL s repræsentantskab konstaterer, at kommunerne fastholder en skatteforhøjelse på ca. 2 mia. kroner, hvilket er ca. 1 1/4 mia. kroner mere end det, regeringen har givet tilladelse til. Kommunerne fastholder den ekstra skatteforhøjelse på trods af opfordringer fra regeringen og KL om at ikke at sætte skatten så meget op. Det er ikke udtryk for økonomisk uansvarlighed, men tværtimod for en benhård økonomisk nødvendighed. Kommunerne er ved at være igennem endnu en meget svær budgetlægning, og det er ikke for sjov, at mange kommuner har set sig nødsaget til at sætte skatten op. Uden skatteforhøjelsen ville en lang række kommuner være tvunget til at skære ned på børnepasning, folkeskole, ældreomsorg og/eller andre vigtige velfærdsopgaver. Det vil befolkningen med rette opfatte som helt uacceptabelt. En kommunal skatteforhøjelse i sig selv bidrager naturligvis ikke til overophedning af økonomien. Tværtimod. Det er repræsentantskabets opfattelse, at skatteforhøjelsen i 2008 ikke er i modstrid med skattestoppet. Det skyldes, at regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget at gennemføre indkomstskattelettelser på 4,2 mia. kroner. Selvom kommunerne sætter skatten op med i alt 2 mia. kroner, vil der være tale om en samlet lettelse af indkomstskatten. At arbejdsmarkedsbidraget samtidig fastholdes på 8 pct. ændrer ikke det forhold, da der jo netop ikke er tale om en skatteforhøjelse i forhold til 2007. KL s repræsentantskab skal derfor opfordre regeringen til straks at tilkendegive, at man accepterer skattestigningen på ca. 2 mia. kr. og frafalder alle planer og trusler om sanktioner overfor kommunerne i den anledning". _________________________________________________________________ http://www.sf.dk/index.php?article=15135 --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024