Snart starter forhandlingerne om satspuljens afløser – og én ting skaber fortsat uenighed blandt partierne
ANALYSE: Et gammelt bilag kan skabe fornyet uro ved forhandlingerne om satspuljereserven. Det genåbner spørgsmålet fra sidste år om, hvorvidt traditionen for brede forlig er slut.
Simon Lessel
Redaktør2021: 40 millioner
Ca. 200 millioner årligt i perioden 2022-2024
Regeringen har i forbindelse med sit finanslovsudspil foreslået at tilføre reserven yderligere 50 millioner i 2021.
Det rituelle slagsmål om fordelingen af satspuljen, der nu er afløst af et nyt slagsmål om dens afløser, har potentiale til at slutte alt andet end kedeligt.
Og det er ikke kun fordi, der også i år skal fordeles en række millioner til forskellige sociale projekter med alt, hvad det indebærer af politisk tovtrækkeri. Uenigheden om, hvem der egentlig har ret til at fordele millionerne i dette års reserve, er nemlig også på vej op til overfladen igen.
Umiddelbart åndede alt ellers fred og fordragelighed, da Folketingets partier over en bred kam sidste år fordelte pengene fra afløseren for satspuljen, der endnu ikke har fået et etableret navn blandt politikerne, men fortsat lever en anonym, deskriptiv tilværelse og omtales som "reserven".