Social Investeringsfond: Det virkede i Storbritannien – nedbring tilbagefald til kriminalitet med sociale investeringer

I Storbritannien havde man et problem: 60 procent af de tidligere indsatte kom tilbage til fængslet igen. Det var både spild af menneskeliv, og samtidig var det dyrt for samfundet.

Problemet lå ikke lige for at løse. De indsatte havde meget forskellige typer af problemer og behov for støtte, som gjorde det svært at finde en enkelt indsats, som kunne rumme alle de forskellige tilbud, der var brug for.

Som løsning valgte det engelske Justitsministerium en ny vej: En social investering i forebyggelse af tilbagefald blandt korttidsindsatte.

Målet var en reduktion i tilbagefald på minimum 7,5 procent, og hvor investeringen gjorde det muligt at tilbyde en helhedsorienteret og individuel tilrettelagt indsats i fængslet, som screenede de indsatte til forskellige indsatser, der matchede deres behov.

Investeringen foregik i Peterborough Prison og var verdens første sociale investering. Resultatet vender jeg tilbage til senere.

Omkostninger og gevinster ulige fordelt

I Danmark har vi lignende problemer, som flere indlæg i debatten også illustrerer. Generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, skriver for eksempel om succesfuld hjælp og støtte, men hvor samarbejdet mellem fængslerne og civilsamfundsorganisationerne har svære kår, fordi der mangler frivillighedskoordinatorer. Hvem skal betale for det?

I Den Sociale Investeringsfond kommer vi ikke kun med en pose penge. Med sociale investeringer arbejder vi med at overkomme de uhensigtsmæssige incitamenter, der kan blokere for at sætte de mest hensigtsmæssige indsatser i gang.

En central udfordring er, at omkostninger og gevinster er ulige fordelt, idet at udgifterne til indsatsen ligger hos Kriminalforsorgen, mens gevinsterne ved at hjælpe tidligere indsatte i arbejde og forebygge tilbagefald særligt tilfalder kommunerne.

I en social investering har parterne på forhånd fastlagt, hvordan udgifter og gevinster skal fordeles, så det ikke er den ene myndighed, der betaler, og den anden der får alle gevinsterne. På den måde kan sociale investeringer styrke samarbejdet på tværs og skabe en ny betalingsmodel, som er integreret og forankret i indsatsen fra start.

Muliggør målrettet indsats til den enkelte

Djævlens advokat vil måske spørge, hvorfor en kommune, der ellers kan få gevinsten uden at betale, dog skulle indvillige i alligevel at sætte penge til? Fordi det gavner alle, når mennesker lykkes, og fordi kommunerne også mærker konsekvenserne af en trængt Kriminalforsorg.

Hvis betalingsmodellen virker som forventet, kan den fortsættes, når investeringen udløber.

Sociale investeringer er resultatbaserede, fordi man betaler for de resultater, en indsats skaber. Det giver en større metodefrihed i arbejdet med den enkelte og mulighed for at tilbyde indsatser, der matcher den enkeltes behov og hjælper den enkelte bedst videre. 

Det er en styrke i arbejdet med at hjælpe de indsatte med at forebygge tilbagefald, da de ofte har forskellige typer af problemer, som er afgørende at håndtere for at øge sandsynligheden for et liv uden kriminalitet. For nogle indsatte vil en diagnose som ADHD være afgørende at fokusere på, for førstegangsindsatte er det måske uddannelse eller ordblindhed, og for andre er det håndtering af de sociale følger af et liv i kriminalitet.

For andre igen drejer det sig om at komme i arbejde hurtigst muligt og dermed om et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv, som formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Erik Christensen, nævner i sit indlæg.

Det virkede i Peterborough Prison

Pointen er, at en social investering bestående af flere typer af indsatser kan imødegå den vifte af udfordringer, så de indsatte kan få den bedste hjælp, eller som tidligere indsat Mikkel Vestergaard skriver i sit indlæg: Systemet skal geares til de mennesker, det handler om. Det var den samme tilgang, man anvendte i Storbritannien.

Ved at passe systemet til deres behov og ikke forsøge at passe dem ind i systemet, lykkedes det at reducere tilbagefaldet til kriminalitet med ni procent.

Camilla Bjerre Damgaard
Fondschef, Den Sociale Investeringsfond

Ved netop at møde de indsatte forebyggende før de blev løsladt, så de allerede havde etableret en vej at gå ved endt straf, og ved at passe systemet til deres behov og ikke forsøge at passe dem ind i systemet, lykkedes det at reducere tilbagefaldet til kriminalitet med ni procent.

Justitsministeriet i Danmark har for nylig lavet et regnestykke, der viser, at der over en tiårig periode er en økonomisk gevinst på 505.000 kroner for hver indsat, der holder sig fra kriminalitet. Sociale investeringer er en vej til at nå til den menneskelige og økonomiske gevinst ved at mindske tilbagefald til kriminalitet.

I Den Sociale Investeringsfond samarbejder vi gerne med Kriminalforsorgen, Justitsministeriet, kommuner, civilsamfund, erhvervsliv og private organisationer, så vi kan nå lige så langt som i Peterborough. Lad det dermed være en opfordring til at prioritere penge til sociale investeringer i reduktion af tilbagefald på den nye flerårsaftale for Kriminalforsorgen.