Sommerserie med Mette Thiesen: "Jeg har engang modtaget ros fra en radikal, for at det ikke skal være løgn"

Hvorfor har du valgt at gå ind i politik?
Det, der har båret mig hele vejen gennem mit politiske arbejde, er, når noget er hamrende uretfærdigt. Så kan jeg simpelthen ikke sidde stille. Efter 2015 var det jo åbenlyst, at politikerne fuldstændig havde svigtet danskerne i forhold til håndteringen af flygtninge samt hele indvandrerdebatten. Da jeg tidligere har arbejdet i folkeskolen, har jeg også altid haft en indignation over den måde, som man fra politisk side har centralstyret skolerne og generelt set mange institutioner.

Hvordan startede din politiske karriere?
Den begyndte i Hillerøds kommunalbestyrelse, og jeg altid har haft den tilgang til livet, at hvis man gerne vil have noget ændret, nytter det ikke noget, at man bare sidder og brokker sig. Man er nødt til at gøre en indsats. Og det er sådan set, hvad jeg har gjort. Derfor meldte jeg mig ind i Nye Borgerlige. Herefter stillede jeg op til kommunalvalget, samtidig med jeg stillede op til Folketinget.  

Hvad var din reaktion, da du lige havde fået tildelt dine ti ordførerskaber som nyvalgt?
Da partiet kom i Folketinget, vidste vi godt, at vi ville være fire mennesker. Så jeg vidste godt, at der ville være mange ordførerskaber. Men jo mere jeg er kommet ind i det, jo mere spændende synes jeg også, at områderne er blevet, og det her med, at man faktisk kan gøre en forskel. For eksempel med hensyn til bønnekald, hvor vi har fået alle de borgerlige partier – med Liberal Alliance som undtagelse – med til et fælles beslutningsforslag om at forbyde det. Det viser, at selvom vi er små og har fire mandater, gør vi en forskel.

Hvordan var første gang du modtog ros fra politiske modstandere?
Jeg har engang modtaget ros fra en radikal, for at det ikke skal være løgn. Det var af Andreas Steenberg (R), som jeg sidder på transportområdet med. Vi sad og jokede lidt om, hvorvidt det var et slags dødskys. Men han måtte simpelthen sige, at han mente, jeg var "belastet af viden", og at han havde meget stor respekt for, at jeg satte mig rigtig grundigt ind i tingene. Og da jeg fremsatte vores forslag om, at forældre skal kunne udskyde deres børns skolestart, fik jeg ros af Jakob Mark (SF). Han kunne se, hvordan resten af blå blok havde rykket sig, da vi fremsatte forslaget. Det betyder meget, for det forslag er jo ikke udtryk for blokpolitik – men almindelig sund fornuft.

Hvad var din første borgenbommert?
For nylig var jeg til et ordførermøde for alle socialordførerne. Vi sad i et stort lokale med minister og embedsfolk. Jeg skulle gå lidt før tid og forsøgte diskret at liste mig ud. Det lykkedes dog ikke rigtig, da jeg snublede over en ventilator, der væltede og gik i stykker. Dette forårsagede, at mødet blev afbrudt, og alle kiggede på mig. Jeg kunne ikke lade være med at bryde helt sammen i grin og undskylde. Det, der skulle være diskret og lydløst, blev både larmende og klodset. Heldigvis grinede de andre også og fortsatte derefter mødet.

Kan du fortælle om et af dine første samråd?
Et af de samråd, som har gjort særligt indtryk på mig, er et, som jeg selv kaldte ind til. Det handlede om den tvangsfordeling af både gymnasieelever og generelt børn i både daginstitutioner og skoler, som alle andre partier ud over Nye Borgerlige desværre er tilhængere af. Tvangsfordeling strider både imod det frie valg, hvor forældre selv kan vælge, hvilke institutioner deres børn skal gå på, og den gavner heller ikke det faglige niveau for nogen. Til samrådet havde jeg medbragt tre forskellige rapporter, som beviser, at tvangsfordelingen ikke har den klassekammerateffekt som håbet. Ingen elever bliver hverken integreret eller dygtigere af dette. I stedet ødelægger man en masse ellers velfungerende skoler, gymnasier og institutioner. Men ingen lyttede til mig. Ikke engang andre borgerlige partier, fordi de alle er fedtet ind i en ideologisk tanke om, at problemerne med udlændinge går væk, hvis man fordeler dem ud på tilpas mange skoler. 

Hvordan har du oplevet en politisk shitstorm?
Når man er islamkritiker, tror jeg, at man bliver udsat for shitstorms forholdsvis tit. Noget af det, som jeg husker tydeligst, var, da jeg i en længere periode oplevede, at fremmede – hovedsageligt udlændinge – ringede til mit private telefonnummer for at chikanere og true mig. På et tidspunkt kunne jeg ikke bruge min mobil i 48 timer, fordi jeg hele tiden blev kimet ned af en række mennesker, som skiftevis kaldte mig for "luder", "racist" og andre skældsord.