Sprogtest før og under indskoling virker

NYHED: Undervisningsministeriets anbefalinger af, hvad der virker for at integrere tosprogede elever, modtages positivt af oppositionen.
Foto: Undervisningsmnisteriet
Fakta

Fakta om tosprogede elever

  • Antallet af tosprogede elever i folkeskolen var 60.411 i skoleåret 2006/07, svarende til 10,1 pct. af alle elever.
  • Antallet af skoler med mere end 10 pct. tosprogede er 365 skoler ud af i alt 1605 skoler
  • Antallet af skoler med mere end 50 pct. tosprogede er 45 skoler

Kilde: "Dette virker på vores skole" / Undervisningsministeriet

Tidlig indsats, bedre fordeling af eleverne, test før og under indskoling, højere forventninger til tosprogede elever, stærk ledelse og andetsprogspædagogik - samt tæt kommunal støtte. Det er opskriften på vellykket integration på skoler med tosprogede elever. 

Det fremgår af projektet "Dette virker på vores skole", der er et led i regeringens strategi mod ghettoisering. Undervisningsministeriet har fremlagt resultaterne af projektet, hvor skoler med succesfuld integration af tosprogede elever er blevet undersøgt og deres praksis fremhævet på internetportalen "dettevirker.dk".

Regering og opposition er enige 
Det er ikke kun i regeringen, men også hos oppositionen at anbefalingerne i "dettevirker.dk" modtages positivt. 

Dokumentation

Projekt "Dette virker på vores skole"

Undersøgelsen blev igangsat primo januar 2006 og løber til udgangen af 2007. Den er foretaget af Rambøll Management og UC2/CVU Nordsjælland og Storkøbenhavn for Undervisningsministeriet.

  • Der er afsat 6 mio. kr. til projektet, der i alt omfatter 5 delprojekter.
  • Inden for delprojekt 1 til 3, har i alt 37 skoler medvirket
  • Delprojekterne behandler bl.a. erfaringsindsamling og kvantitativ analyse på samtlige 365 skoler med mere end 10 pct. tosprogede elever.
  • Der er også lavet en kvalitativ analyse af 22 skoler med tosprogede elever, der præsterer højt eller har perspektivrige planer.

Undersøgelsen kommer frem til en række anbefalinger, der kan inspirere skoler med tosprogede elever:

  • Uanset antal tosprogede skal arbejdet med de tosprogede elever professionaliseres tidligt. Tag afsæt i de ledelsesredskaber, skolen allerede bruger.

  • Kom tidligt i gang både med at uddanne lærere i andetsprogspædagogik og arbejd målrettet med at ændre elevsammensætning.

  • Skab et fagligt fællesskab om undervisningen i dansk som andetsprog, hvor alle skolens lærere arbejder med at integrere undervisningen i dansk som andetsprog i den fagfaglige undervisning - dansk som andetsprog må ikke være en niche, som kun dyrkes af lærere med dette linjefag.

  • Vær positive og skab begejstring om opgaven med at skabe en god skole, hvor høje forventninger, høj faglighed og trivsel og anerkendelse af alle elever går hånd i hånd.

  • Hav samme høje forventninger til tosprogede elever som til de etnisk danske elever - tilstræb et højt fagligt niveau for alle skolens elever.

  • Anvendelsen af test af tosprogede elever generelt er mest udbredt på de 22 bedst præsterende skoler specielt før skolestart og i udskolingen end blandt de svarende skoler generelt.

  • Særligt fokus på forældresamarbejdet: brug tolk, tag på hjemmebesøg, inddrag forældrene som gæsteundervisere og brug udvalgte tosprogede forældre som kontaktpersoner til andre tosprogede forældre, der er svære at nå.


Projektet er mundet ud i hjemmesiden www.dettevirker.dk, hvor lærere, skoleledere og kommunale tosprogs-konsulenter kan hente inspiration ved at se undersøgelsens resultater. Der gives gode råd til både skoler og kommuner på hjemmesiden.


Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024