Stor forskel i forebyggelsesindsats for udsatte børn

Det er interessant, at de kommuner, der bruger flere penge på forebyggelse, har færre børn anbragt og i en kortere periode. Alt andet lige bør de nye tal give anledning hos kommunerne til at overveje, om man skal opprioritere sin forebyggende indsats. Det tyder på, at noget forebyggelse virker.

Marianne Schøler Kollin
Konsulent i Krevi

I kroner og øre varierer den kommunale forebyggelsesindsats rettet mod udsatte familier, der risikerer at få fjernet sine børn, voldsomt fra kommune til kommune - men det kan være dyrt både økonomisk og menneskeligt at spare.

Det konkluderer Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, Krevi, i en ny rapport, der forsøger at svare på spørgsmålene: Hvorfor og i hvilket omfang der er forskel på de danske kommuners udgifter til at anbringe udsatte børn og unge.

Således bruger kommunerne i gennemsnit 3.200 kr. årligt per 1.000 børn og unge på forebyggende foranstaltninger i aldersgruppen 0-17 år. Men herunder kan kommunernes udgifter varierer med op til fire gange - f.eks. kan Frederiksberg Kommune nøjes med 1.638 kr., mens Samsø Kommune må hive 6.275 kr. op af lommen.

Og pengene er ofte givet godt ud. For ifølge undersøgelsen sparer de kommuner, der investerer mest i forebyggelse, også penge på blandt andet færre anbragte børn.

"Det er interessant, at de kommuner, der bruger flere penge på forebyggelse, alt andet lige har færre børn anbragt og i en kortere periode. Det tyder på, at noget forebyggelse virker, og de nye tal kan derfor være en anledning hos kommunerne til at overveje, om man skal opprioritere sin forebyggende indsats," siger Marianne Schøler Kollin, konsulent i Krevi.

Hun påpeger dog, at de forskellige udgifter i kommunerne også er et udtryk for de "forskellige sociale behov og forhold," der er i de enkelte kommuner.

Besparelser på langt sigt
Flere penge til forebyggende foranstaltninger som økonomisk bistand, pædagogisk støtte, formidling af praktikophold og aflastning til forældre kan give økonomiske gevinster - men først på længere sigt.

Krevi har regnet sig frem til, at hvis en kommune bruger 2.000 kr. mere på forebyggende foranstaltninger for hver 0-17-årige, vil antallet af anbragte falde med 12 børn og andelen af langvarige og dyre anbringelser falde med 5,4 procentpoint.

I det korte perspektiv vil det stadig være en underskudsforretning. En gennemsnitskommune vil spare 744 kr. i anbringelsesudgifter for hver 0-17-årige - altså mindre end de 2.000 kr. i merudgifter. Men det er en snæver måde at udregne gevinsterne.

"De forebyggende foranstaltninger øger samtidig også sandsynligheden for, at de udsatte børn bliver selvforsørgende og ikke havner i misbrug eller kriminalitet, og på den lange bane kan samfundet spare," siger Marianne Schøler Kollin.

Kommunale fællesskaber
Klaus Majgaard er udover at være kommunaldirektør i Furesø Kommune også formand den ekspertgruppe, som socialminister Benedikte Kiær (K) har nedsat for at følge implementeringen af Barnets Reform. Og han mener, at forebyggelsen i kommunerne skal styrkes.

"Nogle kommuner gør det godt, mens andre gør mindre. Kommunerne er forskellige og kræver forskellige indsatser. Problemet er, at mange kommuner bliver ladt alene med meget store og kompliceret problemer," siger han.

Folketinget har ifølge Klaus Majgaard lovgivet nok på området. I stedet bør kommunerne gribe i egen barm og samle sig i forskellige kommunikationsfællesskaber, der kan sprede budskabet om 'best pratice'.

"Kommunerne har brug for at udveksle erfaringer i en slags formidlingsorganisation, hvor en række kommuner indgår i et fællesskab om at udbrede viden og gode eksempler, så kommunerne ikke står alene. Her kunne f.eks. KL tage teten," siger han.

SF: Mere systematisk forebyggelse
Ifølge Özlem Sara Cekic, der er socialordfører i SF, er undersøgelsens resultater et udtryk for, at kommunerne ikke har systematiseret og generelt prioriterer forebyggelsesindsatsen.

"Forebyggelsesindsatsen skal systematiseres meget mere end i dag. Kommunerne skal i højere grad se investeringerne i forebyggelse som gevinst på langt sigt end en udgift her og nu. Al logik siger, at jo tidligere man griber ind, jo bedre og billigere bliver det også fremadrettet, fordi man sikrer, at familien kan blive sammen," siger hun.

Men samtidig påpeger hun, at Folketinget også bør sikre bedre rammer for de forældre, der er på vej til at miste deres børn.

"Vi skal hjælpe med gode rammer. F.eks. ved vi, at folk med en sindslidelse har større chance for at få fjernet deres børn. Derfor kan det heller ikke være rigtigt, at der er ventetider på op til to år i psykiatrien." siger hun.

Krevi vil i løbet af foråret kortlægge, hvilke forebyggelsesindsatser i kommunerne der virker.