Styrelseschef prioriterer hurtig afklaring
UDFLYTNING: Ankestyrelsen er som de første skredet til handling i statens store udflytning. Styrelseschef Thorkil Juul vil lære af erfaringer fra 2013 og undgå dyrebar ventetid med usikkerhed. HK/Stat roser aftalen med de ansatte.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørLæren fra dengang er, at vi vil undgå for lang ventetid og deraf følgende usikkerhed. Det er bedst for alle, at der hurtigst muligt kommer en løsning. Det gælder både medarbejdere og borgerne, der venter på, at vi behandler deres klager.
Thorkil Juul
Styrelseschef, Ankestyrelsen
Så medmindre finansministeren finder den store tegnebog frem, så forventer vi, at der vil komme tilpasninger og fyringsrunder i kølvandet på udflytningerne.
Rita Bundgaard
Formand for HK/Stat
Mens der endnu hersker stor uvished om tidspunkter og vilkår for medarbejdere i hovedparten af de udflytningsramte arbejdspladser, så er man i Ankestyrelsen skredet anderledes resolut til værks.
Her er de medarbejdere blevet opsagt, som ikke har ønsket at flytte med deres job fra København til Aalborg.
Af de 52 varslede har 17, eller cirka hver tredje, sagt ja til at flytte med.