Østergaard: Husk samfundets svageste
MINISTERSKIFTE: Morten Østergaard (R) gav en julekurv som en påmindelse om ikke at glemme de mest trængte borgere til den nye social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V).
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørLad det ikke være nogen hemmelighed, at jeg også er lidt af en fritænker og synes i virkeligheden, at det kommunale selvstyre er noget af det vigtigste, vi overhovedet har.
Karen Ellemann (V)
Social- og Indenrigsminister
Som sin sidste gerning gav økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) en socialpolitisk opsang.
Han forærede sin efterfølger Karen Ellemann (V) indholdet af en julekurv bestående af både flæskesteg, kirsebærsovs, marcipan og andre julelækkerier til familier, der har det svært.
“Vi skulle helst ikke have alt for mange flere, der får brug for den slags, når vi nu er kommet ind i et opsving. Det håber jeg, at du vil sørge for,” sagde Morten Østergaard til Karen Ellemann, der i stedet for økonomi får socialområdet ind under sine vinger.