Tom Behnke ny socialordfører

KONSTITUERING: Konservatives folketingsgruppe har i dag konstitueret sig efter folketingsvalget.

Tom Behnke (K) er blevet genvalgt som retsordfører. Udover det retspolitiske område vil han bestride posterne som social-, dyrevelfærds-, familie-, grundlovs-, handicap-, indfødsrets- og menneskerettighedsordfører.

Tom Behnke var oprindelig fremskridtsmand og kom i Folketinget for Fremskridtspartiet i 1990. Han blev i partiet, efter at Pia Kjærsgaard havde dannet Dansk Folkeparti og blev mest kendt for sit udsagn om, at somaliske asylansøgere skulle hjemsendes - "om det så sker med en faldskærm på ryggen, det vil ikke genere mig". Efter at Fremskridtspartiet havde genoptaget stifteren Mogens Glistrup som medlem, meldte Tom Behnke sammen med hele folketingsgruppen sig ud af partiet i 1999 og dannede i stedet "Frihed 2000", som Behnke dog forlod i 2001 for at blive konservativ. Det lykkedes ham at blive valgt til Folketinget for sit nye parti i 2005, og han har siden været retsfører for Konservative. Tom Behnke har tidligere været politibetjent og er 45 år gammel.

Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024