Trods gode takter i åbningstalen udhuler regeringen retssikkerheden for hjemløse borgere

I dag har Københavns Kommune 189 borgere på venteliste til et botilbud på et område, hvor det er ulovligt at lave ventelister. Men der har været ventelister i årevis.

Københavns Kommune har, ligesom flere andre kommuner, heller ikke nok herbergpladser til hjemløse. Selvom de også her har en forsyningsforpligtelse, afvises hjemløse dagligt og må søge ud af byen for at få tag over hovedet.

Og for at slutte af med endnu en københavnerhistorie, så er det også Københavns Kommune, der ikke længere vil boligindstille egne borgere til en almen bolig, hvis de opholder sig på et herberg udenfor København. Hvor der jo ikke er nogen pladser.

Rækken af kommunale lovbrud på det sociale område er således gruopvækkende.

Men ikke nok med at regeringen nu vil lade det være mere op til kommunerne at varetage den retssikkerhed på socialområdet, som de helt tydeligt misrøgter, man vil også fjerne muligheden for, at hjemløse, der bortvises fra herberger, kan klage over bortvisningen.

Igen er det pakket ind som et regelforenklingsforslag. Reelt gør man op med et retsstatsligt princip om, at man kan klage over afgørelser, der er af meget indgribende karakter, og som på ethvert andet forvaltningsområde kan klages over. Husk på, at herbergerne er den sidste redningskrans for hjemløse.

Smilet stivner lidt i spejlet

I stedet for at pynte sig med lånte fjer, bør regeringen se egne forslag igennem. Herfra kan de så begynde at finde på nye tiltag, der kan lette vejen fra hjemløshed til egen bolig og til en værdig tilværelse.

Og der er nok at tage fat på. Mette Frederiksen refererer i talen selv til et syn på fattige, som vi i dag har gjort op med. Vi kigger også tilbage og minder om, at før i tiden gik socialdemokraterne forrest i at bygge boliger til arbejderklassen.

Indtil nu har staten vendt det blinde øje til de mange lovbrud og undladelser, vi ser på det sociale område.

Ask Svejstrup
Sekretariatsleder, Sand (De Hjemløses Landsorganisation)

I dag er arbejderklassen afløst af en underklasse, som ingen vil tage ansvar for at huse. I dag lider den højt besungne hjemløsereform, hvor hjemløse skulle flyttes fra herberget til egen bolig, under manglen på betalbare boliger.

Dem forsvinder der cirka 4.000 af om året, men der er ikke taget nogle brugbare initiativer for at erstatte bare nogle af dem endsige sikre, at der bygges flere.

Forebyggelse af sociale problemer handler i høj grad om at give folk boliger, de har råd til at have et værdigt liv i.

Hvis ikke åbningstalen skal ses som endnu en skåltale, bør Mette Frederiksen se sig selv i spejlet og spørge, om hun er sikker på, at "fattiglemmer ikke længere opfattes som nogen, der lægger samfundet til last".

For indtil nu har staten vendt det blinde øje til de mange lovbrud og undladelser, vi ser på det sociale område.

Den sociale lovgivning er langt hen ad vejen god nok. Den følges bare ikke.