Troels Lund fjerner straf for ledige i socialøkonomiske virksomheder
LOVSMUTTER: Da regeringen sidste år åbnede døren for ledige i frivillige foreninger, blokerede man også rekrutteringen til de socialøkonomiske virksomheder. Troels Lund Poulsen (V) erkender og retter fejlen. Men det er ikke nok, mener brancheorganisation.
![Frivillige fra Fødevarebanken uddeler mad til Reden på Vesterbro op til julen i 2015. En lovændring gjorde det sværere for dem at rekruttere ledige. Men nu retter Troels Lund Poulsen (V) op.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/173819/46394.jpg)
![Klaus Ulrik Mortensen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4698-klaus-ulrik-mortensen-2-48.jpg)
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistDet forhold, at en forening er en socialøkonomisk virksomhed, medfører ikke i sig selv, at der ved udførelse af frivilligt, ulønnet arbejde i foreningen vil ske fradrag fra første time.
Troels Lund Poulsen (V)
Beskæftigelsesminister
Nogle ministre jagter umulige løsninger på problemer, som har hele nationens bevågenhed: Tænk blot Søren Pape Poulsen (K) i den verserende storkøbenhavnske bandekonflikt.
Og så er der politiske agenter af mere hemmelig karakter som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der i sidste uge afværgede et problem, før det overhovedet formåede at manifestere sig på offentlighedens radar.
Det skulle være så godt
Først skal vi tilbage til regeringens aftale med S, R og DF fra december 2017 om nye regler for fradrag for frivilligt, ulønnet arbejde for dagpengemodtagere.